Tina i Vietnam

Ferie i Vietnam og Cambodia

2008-06-18T08:05:00.001-07:00

Så gik ferien endelig til en lille by – Hoi An, jeg havde set meget frem til den ferie, havde hørt meget godt om byen og ikke mindst alle skrædderne der er i byen. Thuy og jeg tog toget ned til Hoi An, det tog 14 timer, og så en lille køretur i taxi på 30 minutter. Thuy og jeg havde hjemmefra printet en mase billeder ud af tøj vi ville ha lavet. Da vi ankom til hotellet gik vi direkte i gang med at bestille tøj. Jeg havde alligevel ikke regnet med jeg ville få lavet så meget, men man kan ikke lade vær..:) Thuy rejste med toget hjem mandag morgen – med alt mit nye tøj, så jeg ikke skulle slæbe det med til Cambodia. Rasmus kom ned til mig da Thuy tog hjem, og så gik vi i gang igen med at få syet en masse tøj.
Efter et par dage tog vi ned til en lille by, Mui Ne. Her skulle være virkelig fantastisk havde vi hørt, så det ville jeg ned og se. Da vi efter 13 timer i tog ankommer til Mui Ne, tror jeg ikke mine egne øjne, jeg kigger på Rasmus og siger at vi er stået af et forkert sted. Aldrig har vi oplevet noget lignende. Uden foran ”stationen” er 2 små købmænd og ellers ingenting. 2 motorbike mænd dukker op og tilbyder at køre os til byen. De vil have 200.000 VND, hvilket vi synes var lidt meget. Altså lige indtil vi hører der er 47 km til byen. Sikke en tur. Vi sad med al vores opbakning på ryggen (20 kg) plus en håndbagage.

Byen virkede meget øde da vi endelig nåede frem. Efter 4 forskellige besøg hos de forskellige bungalows, fandt vi et lille billigt guesthouse. Vi havde aftalt at tage et billigt den første nat og så overnatte på et lidt mere luksuriøst anden nat. Om aftenen da vi er ude og få en øl, stødte vi dog på et sted med små hyggelige bungalows helt ned til vandet. Et super lækkert sted til kun 15 dollars per nat. Til stedet er tilsyneladende Mui Ne´s bedste samlingssted for fest mennesker. Så blev det vist ikke meget bedre. Mui Ne var hel fantastisk...!!!

Med kun 2 dage i Mui Ne skal der ses lidt. Vi besluttede at leje en jeep og se de få seværdigheder der er var. Bl.a. var der et sted hvor man kunne kælke på kæmpe sandbanker.

En lille fiskehavn og et fantastisk vandløb omgivet af klipper blev det også til.

Tilbage i vores resort, står resten af dagen på ren afslapning ved stranden og kølige drinks. Om aftenen stødte vi på et kærestepar fra Irland, som vi delte et par sjusser med. De var rigtig hyggelige og nød tydeligt at få lidt selskab. Vi synes da også det er fedt med en af samme køn at snakke med.

Fredag morgen var det min fødselsdag. Rasmus overraskede mig med morgenmad på sengen, så klokken 08.00 stod 2 tjenere med omelet, brød og kaffe. Efter morgenmad havde vi 5 timer inden vi skulle med bussen til Saigon og dem brugte vi på stranden med computeren og lavede workshop. Det var nu meget gode og lækre arbejdsforhold...:) Klokken 14.00 bliver vi hentet af en bus på vores hotel. Den 4 timer lange tur til Saigon blev desværre på grund af trafik til 6 timer. Så jeg havde en dejlig fødselsdag i en bus fyldt med turister..

Søndag morgen fløj vi til Cambodia. Og da vi landede i Siem Reap, er det den flotteste lufthavn jeg nogensinde har set. Den er meget lille og den har kun plads til at små fly kan lande der. Selve lufthavnen ligner det resort vi boede på i Mui Ne. Virkelig flot..
Vi tager en tur rundt i byen, da vi bla skal finde en busbillet til Sihanoukville, som ligger nede sydpå. Den finder vi plus lidt souvenir og en lokal tuk tuk,(som er en motorbike med en lille vogn bagpå) der kan kører os til Angkor Wat mandag morgen og vise os rundt. Mandag morgen blev vi vækket 04.30. Vi skal ud og se solopgangen ved Angkor Wat templerne. Det var helt vildt så mange turister der var på vejene. Det var tydeligt at alle turister i byen kun er her for en ting. Solopgangen er helt fantastisk.

Angkor Wat (templet i Angkor på khmer) er det mest berømte tempel i ruinbyen Angkor i det nordlige Cambodia. Tempelkomplekset blev bygget af kong Suryavarman 2. (1113-1150) som en hinduistisk helligdom for guden Vishnu og forestillende det hinduistiske univers. I 1300- eller 1400-tallet konverteredes templet til en theravada-buddhistisk helligdom, hvilket det mere eller mindre fortsatte med at være helt til i dag, selv om resten af Angkor blev opgivet i 1500-talet.
En voldgrav og en ydermur omslutter tempelområdet. Hovedbygningen består af gallerier med stenrelieffer rundt om de indre gårde, hvor der er bassiner (uden vand), og den centrale bygning, på hvilken de fem tårne står. Hovedindgangen er fra vest, og der kommer man via en lang bro over voldgraven til hovedporten i ydermuren.

Det var en vanvittig oplevelse. Aldrig har jeg set noget så stort. Vi snakkede med en indfødt, der fortalte os at stenene der er brugt til de mange templer er hentet fra et bjerg 60 km væk og 700 elefanter har trukket de tunge sten. Men hvordan de har båret sig ad med at få bygget de store templer der er over 60 meter høje, kan ingen svare os på.

Vi blev fra starten af ferien enige om at vi ville se stranden når vi kom til Cambodja, så tirsdag morgen tog vi bussen mod Sihanouk Ville. Det var en tur på 8 timer. I Sihanouk Ville fandt vi et lækkert guesthouse til 5$ og får lidt mad på restauranten der ligger til. Det var desværre ikke for godt vejr, så vi fik ikke så meget ud af aftenen.

Da vi torsdag morgen da det stadig væltede ned, valgte vi at tage bussen tilbage til Phnom Penh. Det viste sig at være et godt valg, for der var vejret noget bedre. Vi havde inden afrejse hørt at byen skulle være rigtig ulækker på grund af skrald, men så slemt oplevede vi det ikke.

Fredag beslutter vi at se Killing fields. Inden besøgte vi en nedlagt skole, som Khmer Rouge brugte som fængsel under Pol Pots besættelse fra 1975-78. Stedet blev kaldt Tuol Sleng og er nu omdannet til museum. Der er billeder overalt, men de mennesker der blev holdt indespærret og det ene var mere forfærdeligt en det andet. Der var ligeledes mange fortællinger fra bl.a. overlevende, men også fra fangevogterne. De værste billeder var dog fra stedets torturkammer. Det var virkelig hårde midler der blev taget i brug.

Herefter kørte vi ud til en skydebane der skulle ligge i nærheden. Vi havde hørt at man kunne skyde med en bazooka og var man lidt følelses kold, kunne man købe en ko på stedet og blæse den i luften. Det viste sig at være sandt, men det kostede 350$ hvilket var lige i overkanten af hvad vi ville af med. Herefter fortsatte vi ud for at se Killing fields. Som det første var der oprejst et stort tempel, hvor størstedelen af kranierne fra de 16.000 ofre lå til offentligt skue. Selve Killing field bestod af en masse udgravninger efter menneske knogler. De steder hvor der var fundet massegrave, var der rammet ind og skrevet antal døde på et skilt. Også de gamle bygninger der havde ligget der, var beskrevet på tavler og lignende.

Evaluering af mit ophold

2008-06-16T07:04:00.000-07:00

Børnehaven:

Min udlandspraktik har været fuldt med overraskelser og udfordringer. Det var svært at vænne sig til at arbejde i en anden pædagogisk virkelighed, hvor tvangsfordring, disciplin og timelang klasseundervisning for femårige er daglig kost. Mine fordomme er blevet sat i skak og meget har krævet forklaring og forståelse. Vi er her langt væk fra Danmark og danske normer. Det har taget tid at forstå deres virkelighed, men her ved slutningen af forløbet, må fordomme og tidligere antagelser stå til skamme. Jeg har lært meget, fået nye input og ny inspiration.
Ved ankomst havde jeg naive tanker om at skulle komme herned – med alt min viden og uddannelse – og ændre bare lidt ved deres praksis. Og lidt er da blevet ændret – men det som for alvor er blevet ændret – er nok den pædagogiske værktøjskasse som jeg tager med hjem herfra.

Det har været noget af en blandet fornøjelse at være studerende i en vietnamesisk børnehave. Det har været en kæmpe oplevelse, ingen tvivl om det, men der har også været mange forskellige følelser i spil. Dette især på grund af sproget, der har været en stor frustration for mig. Forstået på den måde at, det sjove ved at være i en børnehave gruppe er de små finurlige ting der bliver sagt af børnene i løbet af dagen. De har selvfølgelig også været her, men når det så foregår på vietnamesisk, ja så forstår jeg det jo ikke. Børnene har dog været dejlige og det har været sjovt og lærerigt at skulle gøre alt via sit kropssprog. Men jeg har også klaret mig fint med at tale dansk til børnene, det har hjulpet mig meget, idet det er meget hårdt at skulle gå en hel dag uden at sige et eneste ord. Jeg har brugt meget energi på at prøve at forstå hvad der bliver sagt til børnene og hvad der skal ske den pågældende dag. De sidste 2 måneder har været meget hårde for mig i børnehaven, jeg gik en uge med en knude i maven og vidste ikke hvad og hvorfor jeg havde det dårligt, jeg måtte til sidst pukke under og give mig til at græde. Jeg græd over den frustration jeg havde omkring mine lærer. De brugte ikke mere tid på at forklare mig noget og jeg måtte bare følge med. Jeg havde følelsen af at jeg ikke gjorde mit arbejde godt nok. Det var meget hårdt for mig. Personligt har jeg meget svært ved at fortælle hvis jeg har det skidt, og at jeg nu skulle til at snakke med nogen om det, hvor sproget ikke er der, var svært. Til sidst fik jeg forklaret mine lærer hvordan jeg havde det og at jeg ikke havde haft det godt længe. Det viste sig at mine lærer ikke turde tale med mig fordi de ikke kunne forstå engelsk og så lod de mig bare være. Nu er vi startet på nul igen, nu foregår al kommunikation med papir og blyant. Jeg har lært at tænke kreativt og tegne meget…☺ Jeg ved også godt at det er hårdt at have studerende fra DK som skal stille spørgsmål og have alt forklaret, for de vietnamesiske lærere har en meget lang arbejdsdag. Fra 07.00 til 17.30 hver dag. Og det er altså 5 dage om ugen, hvilket bliver til en arbejdsuge på over 50 timer. Trods det er de som regel smilende og venlige. Men ville dog ønske at de ikke var så konfliktsky og havde sagt til mig når de ikke kunne forstå det jeg sagde. Hver gang jeg sagde noget, smilede de bare og sagde okay eller yes.

Jeg har haft en arbejdsuge der hedder 4 dage. Mandag til onsdag fra 07.30-16.45 og så torsdag fra 07.30-12.00. Fredag har jeg haft fri og det har været nødvendigt. For efter 4 dage på arbejde hvor alt omkring mig er fremmed, er man godt træt i hovedet torsdag eftermiddag. At man kan vænne sig til at sidde i et rum hvor et fremmed sprog kører over hovedet på en, troede jeg ikke var muligt, men det kan altså lade sig gøre. Men mentalt slider det på en, da hjernen automatisk prøver at forstå alting ubevidst.

At bo i Vietnam

Det har været noget af en omvæltning at bo i Hanoi by, da jeg kommer fra en dejlig lille by Køge - så pludselig at befinde sig midt mellem 2 millioner mennesker tog lidt tid at vænne sig til. Og så alt den trafik. I starten virkede det meningsløst at skulle bevæge sig udenfor. Larm og smog fyldte gaderne og det tærede på ens kræfter, fordi man hele tiden skulle være ekstra opmærksom.
Lige fra starten har jeg oplevet det vietnamesiske folk som utroligt venlige. Nogen gange så meget så man blev helt nervøs for hvad de ville have for det. Folk på motorbikes der stopper op på gaden for at hjælpe dig med at skaffe en taxa eller købmanden der bærer dine ting ud til motorbiken hvis det var tungt.
Hverdagen hernede har vi været gode til at få til at hænge sammen. Vi har boet 3 studerende sammen i et hus og vi havde fri samtidig hver dag, hvilket gjorde at vi var hjemme samtidig. Så brugte vi som regel lige en halv time sammen i stuen, hvor vi snakkede lidt frem og tilbage. Herefter lavede vi mad og spiste sammen. Og efter mad kunne man så ellers gå hvert til sit hvis man havde brug for det. Vi var så heldige at have tv og dvd i stuen, så vi har brugt mange aftener sammen og set film. Weekenderne har vi som regel brugt sammen med forskellige mennesker vi har mødt hernede. Især igennem den danske ambassade har vi mødt mange. Den første tirsdag i hver måned, har der været dansker kom-sammen og her støder man hver gang på nye folk. Det er blevet til mange gode byture hernede og Vietnam er et fedt sted at gå i byen. Det eneste minus er at alt lukker ned ved 01.00 tiden. Eller – de sætter skodder for vinduerne og håber på at politiet ikke kommer forbi og lukker det.
Den sidste halvdel af min praktik lejede jeg en motorbike. Det har været en fornøjelse og gjorde alting lidt nemmere. Man har meget mere lyst til at gøre forskellige ting, da det er en del lettere at komme rundt og selv bestemme hvilket tempo man køre i.

At der allerede er gået 5 ½ måned eller 165 dage, kan jeg slet ikke forstå. Tiden er gået alt for hurtigt hernede og det bliver mærkeligt at skulle sige farvel. Mest fordi man måske aldrig ser de her mennesker igen. Det gør ondt at tænke på, så det er vigtig at fokusere på de ting og oplevelser der har været gode. Dem er der heldigvis mange af. Der er mange minder der altid vil være i min hukommelse.
Det har været de 6 mest fantastiske måneder i mit liv – det at få så stor en oplevelse med hjem i bagagen er så fedt. Jeg har lært utroligt meget og ikke mindst om mig selv. Mit ophold i Vietnam har også været utrolig hårdt for mig. Jeg har savnet min kæreste utroligt meget, og mange gange følt at jeg ikke har været en god nok kæreste overfor ham. Tidsforskellen på 5-6 timer gør at man ikke altid lige kan fange hinanden på skype eller mobilen. Og det gør virkelig ondt indeni. Jeg har den mest fantastiske kæreste i hele verden og han har virkelig støtte mig og været forstående, og det har hjulpet meget på humøret. Følelsen af at jeg føler at jeg har svigtet min familie og veninder fordi man simpelthen ikke har tid til at skrive mails til alle sammen gør virkelig ondt indeni. Men jeg ved også at de alle står der når jeg kommer hjem igen. Og det er en dejlig følelse, glæder mig meget til at komme hjem ti dem alle sammen igen.

Jeg ved godt at afsavnet til dem derhjemme kan skræmme folk til ikke at ville tage sin praktik i Vietnam, jeg mener virkelig at det har været den største oplevelse i mit liv og veninderne, familien og ikke mindst kæresten står der når man kommer hjem igen.

Cat Ba

2008-05-29T06:53:00.000-07:00

Så tog Anine, Emil, Rasmus og jeg en weekend tur til en ø der hedder Cat Ba, vi trængte meget til frisk luft. Vi havde alle været der før, men det at komme lidt væk fra Hanois gader og travlhed er altid dejligt. Vi tog en taxi til en busstation lidt væk fra Hanoi centrum, her tog vi en bus til en by ved vandet, hvor vi fandt en båd der sejlede til Cat Ba. Turen til Cat Ba tur/retur kostede omkring 100 dkr. Billig weekend.

Første dag tog vi på stranden for at bade, her fik Anine og jeg en ide om at svømme temmelig lang ud for at se hvad der var på den anden side af en klippe. Da vi nåede derud, svømmede jeg lige ind i en brandmand - det tog mig ikke 2 sekunder at beslutte at jeg gerne ville tilbage på land igen.. Og der var meget langt tilbage. Jeg tænkte straks de værste tanker - men der blev heldt en øl ud over min arm og så faldt jeg til ro igen. Om aften var det heldigvis væk.

Dagen efter lejede Rasmus og jeg en motorbike hver, vi susede rundt på øen og nød ro'en og den friske luft. Senere på dagen fik Rasmus øje på en chopper, som han gerne ville prøve...

Bryllup

2008-05-27T06:39:00.000-07:00

For 14 dage siden blev vi inviteret til bryllup af en fra arbejdet. Rasmus og jeg havde dagen før snakket om at det var utroligt at vi ikke havde været med til et bryllup endnu. Men så fik vi endelig en invitation. Vi blev meget glade og glædede os helt vildt til at komme med og se hvordan man holder bryllup i Vietnam.

Dagen inden brylluppet kontaktede vi Ha fra børnehaven for at høre hvordan og hvorledes det ville foregår og hvilken påklædning vi skulle ha på. Vi fik af vide at det var høfligst at komme i pænt tøj - jakkesæt og kjole.

Vi ankom kl 11.30 som stod på invitationen, Vi havde ikke fået af vide at man skulle komme en halv time før og tage imod brudeparret. Så det missede vi lige. Men ellers handlede om hvor mange øl man kunne nå at drikke på en time, for længere måtte man ikke være der. En meget speciel oplevelse, men super fedt. Man fik drukket en masse øl...:) Ideen med at man skal skåle og bunde sin øl, handler om at man på den måde ønsker held og lykke til familien man skåler med. Og da vi kom fra Danmark var der meget prestige i at skåle med os - puha...:)

Tiden flyver af sted

2008-05-24T18:51:00.000-07:00

Tiden flyver af sted hernede, jeg forstår ikke at jeg kun har 52 dage tilbage i Vietnam. Jeg planlægger meget lige for tiden for at være sikker på at jeg når det hele inden jeg rejser hjem til DK igen. Jeg skal have klaret nogle gaver til mine lærerinder - som jeg skal sige farvel til allerede på torsdag. Det er så underligt. Jeg har ikke en eneste fri-weekend tilbage inden jeg står på dansk jord igen, det er så vildt at det er gået så stærkt. Vi har 14 dages tvunget ferie, da børnehaven lukker, her rejser rasmus og jeg ned sydpå - hvorefter vi rejser en uge til Cambodia. Weekenden efter skal min fødselsdag fejres og herefter kommer min kære lillebror ned og besøger mig - og så skal vi hjem.
Når jeg tænker tilbage på at jeg har været her i 4 mdr nu synes jeg det er lang tid - jeg har oplevet en masse, fået en masse ny viden omkring en anden kultur. Fået et indblik i en vietnamesisk børnehave. Hele denne oplevelse/eventyr har været så fantastisk. Kan kun anbefale at rejse herned.

Litteratur templet med mine unger

2008-05-24T18:41:00.000-07:00

Så blev det min tur til at komme på tur med min klasse. Vi skulle en tur til Litteratur templet. Det var noget af en oplevelse, alle forældrene var med for at tage billeder af deres børn. Hvert 5 min. blev alle børnene stillet op til endnu et gruppebillede. Og det var ikke noget der lige blev klaret - nej de alle skulle stå på en hel bestemt måde.

Middag med mine lærerinder

2008-05-24T18:37:00.001-07:00

Så blev Rasmus og jeg inviteret ud og spise med mine lærerinder. Det var rigtig hyggligt - selvom kommunikationen ikke rigtig fungerede...:)

Vi fik forret, hovedret og desert for lige omkring 100 dkr. Fantastisk.. Mine lærerinder var hurtige om at bestille en stor øl til Rasmus hvor de bagefter spurgte hvad jeg ville drikke. De fik noget af et chok da jeg også ville have en øl. Herefter bestilte de øl til os alle sammen og det var en super hyggelig middag.

Flyttekasse

2008-05-17T19:52:00.000-07:00

Så har jeg fået shoppet så meget, så jeg kan få sendt en kasse hjem til Danmark. Det er godt nok underligt - nu mærker man meget at det snart er slut. Tiden har fløjet af sted og jeg forstår slet ikke at der kun er 6 lørdage tilbage til min lillebror kommer og besøger mig og så skal vi hjem bagefter.

Besøg af kæresten

2008-05-07T05:54:00.000-07:00

Så blev det endelig dagen hvor min kæreste kom til Vietnam. Det er en hel ubeskrivelig følelse. Fredag aften inden han ankom til Hanoi kunne jeg ikke sove, jeg tænkte meget over hvordan det mon måtte være at skulle mødes med ham igen. Lørdag morgen da jeg vågnede var jeg så nervøs, jeg kunne ikke sidde stille og ville bare af sted mod lufthavnen. I taxien kunne jeg ikke trække vejret og sad og græd. Jeg havde en underlig knude i maven.
Da jeg fik øje på ham i lufthavnen græd jeg og kunne slet ikke vente med at give ham et kram og et kys. Følelsen af at blive holdt om og få et kys, var lige pludselig meget vigtigt. Jeg fandt ud af hvor hårdt det er at være væk fra hinanden i så lang tid. Jeg havde glædet mig meget til at vise ham min verden og mit liv i Vietnam. Jeg havde også brugt meget tid på at tænke over om han overhoved kunne li’ Vietnam, men allerede inden vi var ankommet i huset var han hel solgt til Vietnam. Det var så dejligt at høre.

Turen fra lufthavnen og hjem til mit hus var så fantastisk – vi brugte tiden på at holde om hinanden og se hinanden i øjnene. Da vi kom hjem til huset nåede vi dårligt at få sad kufferterne, inden Jan ville ud og se mere af byen, så vi tog en tur ind til den store sø der ligger i Centrum.
Søndag skulle vi til Halong Bay – jeg havde givet Jan en luksus tur til 209$ i fødselsdagsgave. Vi skulle følges med Thuy og Rasmus. Vi alle havde virkelig glædet os til turen. Vi troede vi skulle af sted kl.20.00 søndag aften, men havde misforstået rejseplanen. Jeg fandt heldigvis ud af søndag morgen kl. 8.30, præcis en halv time efter vi skulle være kørt. Jeg skyndte mig op til Rasmus hvor jeg stod og ruskede i ham og sagde vi skulle af sted og det skulle være lige nu. Jeg fik hurtigt pakket et eller andet. Vi stod på Sinh Cafe, som var opsamlingsstedet kl. 9.30, halvanden time for sent. En kvinde tager imod os og siger vi vist er noget sent på den og bussen selvfølgelig er kørt. Hun har ringet til os flere gange, men uheldige som vi er, havde jeg skiftet nummer siden bestillingen. Ja, så er det jo svært at komme igennem til os. Nå, men som vi efterhånden har fundet ud af kan alt lade sig gøre i Vietnam. Og det samme her. Den unge kvinde skaffer os i løbet af 10 minutter en bil, der for 200$ kører os de 3 timer til Halong Bay. Det er sgu da fantastisk. Da vi når Halong Bay, holder båden og venter på os.

Heldigvis har resten af gæsterne fået serveret frokost, så de ligger stort set ikke mærke til vi dumper ind. Men alle ved vist godt hvem vi 4 er!! Vi sætter os til bords og tænker, hey vi skal da starte ferien med en god flaske champagne. Det var rigtig lækkert og passede perfekt til den gode mad.

Under maden sætter båden kurs mod vores første stop. Efter maden skal vi nemlig ud og sejle kajak. Vi bliver fra vores båd sat ud i en mindre en og sejlet en halv time ud til der hvor kajakkerne er. Vi bliver sat sammen 2 og 2, og det var en herlig tur. Ca. halvanden time sejlede vi rundt mellem klipperne og endte i en stor bugt, efter at have sejlet gennem en grotte. Det var enormt fascinerende. Der var helt stille. Tilbage på den store båd, fik vi frisk frugt og ligesom mørket faldt på, skulle vi hoppe i vandet fra båden. Dejligt med en svømmetur efter kajak turen. Efter et velfortjent bad, blev aftensmaden serveret. Den var præcis lige så lækker som den tidligere og passede fint til den hvidvin vi havde fundet. Midt under maden præsenterede en af guiderne deres karaoke anlæg. Det var ikke mange der var med på ideen, men dem der var hyggede sig fint med det. Mange sange og drinks senere, gik vi omkring 23.30 i seng. Dagens næste dag startede nemlig allerede kl.07, så vi skulle være lidt friske.

Mandag morgen vågner vi til et skønt solskinsvejr. Det var simpelthen fantastisk at se alle bådene ligge der og gynge i vandet til morgensolen. Efter morgenmad blev vi hentet af en mindre båd, for at blive sejlet ud til ”Monkey island”. Det skulle vise sig at blive noget af en tur. Ombord på den lille båd var 2 unge danskere, som skulle følge vores hold til monkey island og Cat Ba by.
Vi bliver sejlet ind til øen og ser her de første aber lege i et træ ved stranden.

Guiden fortæller at man kan kravle op til toppen hvor muligheden for at se aber tæt på er større. Og det må man så sandelig give manden ret i. Efter en ”lille” klatretur op af klipper og skarpe sten, kommer aberne til syne.

De virker først søde og venlige og vi skulle da lige helt tæt på, så vi kunne få et billede ved siden af dem. Det skulle vi ikke have gjort, for aberne mente pludselig at vi var for langt inde på deres territorium. Så de gik til angreb på os. Det var både hylene morsomt og skrækslagende. Vi skiftes til at grine når aberne kom for tæt på de andre og hoppede rundt i panik når det var os det gik ud over. Nede på stranden igen var skaderne rifter på armene og to gange bid til vores danske kammerater. Så var der lidt at snakke om der.
Nå, oppe i båden igen fortsatte vi imod Cat Ba island og en time senere var vi der. Vi blev i bus kørt det sidste stykke til vores hotel. Et lækkert 4 stjernet hotel. Her blev vi indlogeret og fik en god gang frokost. Så havde vi hele dagen for os selv. Vi valgte at leje 3 scootere og køre øen rundt. En køretur på knap 4 timer. Det var en super oplevelse. Et sted stoppede vi og kiggede på en hule/grotte oppe i et bjerg og pludselig står der en guide ved vores side. Utroligt. Han spørg om vi vil have en rundtur i grotten, som skulle vise sig at være et militær hospital fra vietnamkrigen. Det var noget af et syn der mødte os. Hele bjerget var ren kamuflage for et kæmpe netværk af gange i 4 etager. De var altså ikke helt tossede under krigen de vietnamesere!

Vi kører videre og kommer til en lille landsby hvor vi lige må nyde en øl og få lidt sukker. Meget fascinerende som folk i dette land forstår at hygge om hinanden og turisterne.
De sidste 7 kilometer af vores køretur var langs vandet. Det var skønt, da solen så småt var på vej ned i vandet. Tilbage på hotellet betaler vi for scooterne. 190000vnd pr. person. Eller det der svarer til 63dkr. Det må siges at være billigt.
Vi aftaler at tage et bad og mødes en halv time senere til aftensmad. Et australsk par vi havde mødt anbefalede en restaurant. Den prøvede vi og det var fint. Vi havde enlig aftalt at skulle ud i byen og kigge om aftenen, men vi var helt færdige alle sammen, så vi gik tilbage på hotellet efter maden.
Næste morgen vågner vi til en stort skønt morgenkomplet. Meget bedre kunne det næste ikke være.
Vi bliver en halv time senere hentet og kørt ned til båden og så går turen hjem til Hanoi igen. Selvom det var noget med at stå tidligt op hver dag, var denne tur klart den bedste jeg har været på hernede. At være på vandet i total stilhed, er det mest fantastiske og romantiske sted jeg har oplevet.

Onsdag morgen tog vi ud og besøgte børnehaven, det var meget vigtigt for mig at Jan fik et indblik i min hverdag og får set hvordan en Vietnamesisk børnehave er bygget op. Børnene var helt vilde med ham og var da også helt overbevist om at han var Supermand – meget sødt.
Efter børnehaven fik vi pakket vores kufferter og om natten ville vi drage mod syd – nemlig til Nha Trang.

Efter halvanden time i luften lander vi i Nha Trang, det var hel fantastisk kl. 07.40 er der 27 grader.
En af de første dage lejede vi en scooter og susede rundt på den en hel dag. Vi kom vidt omkring, fik set en Pagoda og den store hvide Budda statue. Kørte rundt i de små gader og fik et indblik i hvordan Vietnamesere lever og bor. Vi havde på forhånd snakket om at vi gerne ville se det store akvarium, det var ikke hel let at finde, da det var en gammel skole, hvor der var nogle store bassiner med fisk. Det var ret hyggeligt at se så mange forskellige fisk.

Super grinern fisk...

Der skulle selvfølgelig også være tid til forkælelse, så vi tog en tur i mudder bad og tilbragte 6 timer der. Det var så fantastisk, selvom vejret ikke var i top. Vi havde lidt regn den dag, men det gjorde ikke så meget da vi konstant var i 38 grader varmt vand. Og selvom det lyder utroligt, så tog det virkelig energien fra os, da vi kom tilbage til hotellet kl. 17, tog vi en lille lur – eller. Vi vågnede igen kl. 22. Så måtte vi hurtigt i tøjet og finde lidt aftensmad.

Vi besøgte også et stort russisk badeland VINPEARL. Russerne har opkøbt en ø og bygget en by samt et kæmpe bade/forlystelsesland. Der er så skønt, har aldrig set så store vandrutsjebaner før, de er så vilde. Standen på VINPEARL er hel fantastisk, sandet er som mel, palmerne der giver skygge – der er så lækkert. Vi skulle i vandet, jeg står og nyder vandet om mine tær, inden jeg fik set mig om, råbte Jan op at der var en krappe på min fod. Det tog mig ikke et sekund at komme væk. Da vi kom helt ud i vandet, fik vi øje på noget i vandet, det lignede en sten. Den skulle vi se nærmere på, da vi fik den op af vandet var det en musling. Den var så flot – vi snakkede om at den skulle vi da havde med hjem som souvenir – efter vi havde studeret den åbnede den sig. Den blev hurtigt kastet tilbage i vandet.

Her er jeg ved at købe smykker - meget sød dame

Dagen efter havde vi bestilt en bådtur ud til 3 forskellige ø’er, hvor man bl.a. kunne se elefanter og aber.

Vi prøvede at sidde på ryggen af en elefant, det var meget specielt. Jeg har aldrig rørt en elefant før, det følelses meget underligt. Da vi ankom til den sidste ø var der 1000 aber der rendte om benene på en. Jeg har fået meget respekt for dem efter vores tur i Halong Bay. Inde midt på øen var der en go-cart bane, det skulle vi da også prøve. Men sikkerheds foranstaltningerne i Vietnam findes bare ikke. Vi blev sat ned i en plastik stol med hjul under og fik herefter af vide at speederen er til højre og bremsen er til venstre. Man blev ikke spænd fast eller fik hjelm på. Men super fedt at race forbi aber der sidder rundt omkring på banen og kigger på man suser forbi dem.

På vej hjem fra en god bytur - puha med skrald

En super lille hund...

Endagstur til Hoa Lu

2008-04-16T06:40:00.000-07:00

I Tirsdags var der en helligdag i følge det kiniske kalenderår - så Rasmus, Thuy, Lotte, Tina og jeg besluttede at tage en tur til Hoa Lu for at slappe af og se noget andet end Hanois travle gader. Det var helt fantastisk at se de flotte klipper og landskabet.

Vi startede med at besøge 2 pagodaer og bagefter gik turen, hvor vi skulle ud og sejle.

En hverdag i børnehaven

2008-04-14T00:12:00.000-07:00

Mit vækkeur ringer klokke 6 – bliver dog liggende i sengen til 6:30 da jeg som regel er meget træt om morgenen. Herefter går jeg ned i køkkenet og spiser lidt morgenmad sammen med Rasmus. Vi smutter hurtigt ned til den store vej for at finde en taxi. Vi orker ikke at tage bussen til arbejdet, da de altid er meget proppet med mennesker og der er meget varmt. Jeg møder klokken 7:30, hvor jeg sidder og leger med de børn der er kommet og snakker med mine lærerinder. De er som regel meget nysgerrige i hvad jeg render og laver når jeg har fri og hvor jeg næste gang skal hen på ferie. Så det bruger vi 20 min på at snakke om. Klokken 7:50 skal alle børnene udenfor og lave morgengymnastik – dette synes jeg er et fantastisk initiativ. Da børnene synes det er sjovt og det giver en fællesskabsfølelse. Bagefter går vi i klasserne hvor børnene bliver undervist i 2 grupper. Først den ene gruppe og bagefter den anden gruppe. Jeg følger den gruppe hvor de to drenge som jeg skal lave forløb med er i. Da jeg på den måde kan få skabt en relation til dem. Klokken 9:45 er der fri leg – børnene kan frit vælge hvilken hjørneaktivitet de vil være med i. Der er køkken - Bygge med klodser – tegne – kigge/klippe i blade. Når de skal vælge hvor de vil være henne skal hvert barn sætte et lille billede op af dem på væggen hvor aktiviteten er, så lærerne ved hvad de har valgt.

Klokken 10:30 er det frokost tid, her vælges der 3 drenge til at stille borde op og pigerne lægger skeer og vaskeklude på bordene. Og så vælges der 2 drenge til at hente madrasserne fra 1 sal. De skal lægge meget præcis – dette bliver tit til en konkurrence imellem drengene, da de bliver stolte over at få lov til at hjælpe.

Efter vi har spist skal børnene sove. De sover 2 – 2 ½ time. De bliver vækket igen klokken 14:00 hvor de skal spise eftermiddags mad og herefter er der undervisning med Kong-Fu – Dans – Klaver – Sang – Tegning. Klokken 16:00-17:00 bliver børnene hentet af deres bedsteforældre og forældre.

Jeg synes at min hverdag i børnehaven er rigtig dejlig, idet jeg får lov til at være en del af det hele. Jeg hjælper med at feje gulvet og vaske det. Jeg må dog aldrig hjælpe med at vaske op. Men her får jeg så kvalitets tid med børnene.

Jeg er nu startet på mit forløb med 2 af drengene. Mine lærerinder synes det er rigtig spændende og har givet mig lov til at tage dem ud af undervisningen for at lave mit forløb.

Livet udenfor børnehaven

2008-04-14T00:11:00.000-07:00

Når jeg kommer hjem fra arbejdet er jeg som regel meget træt i hovedet da man bruger meget af sin energi på at observere og prøve at forstå det vietnamesiske sprog, Så jeg bruger tid en time på værelset med at tjekke mails og få vasket tøj. Thuy har vi gjort til vores køkkenchef, så hun laver mad til os i vores store køkken. Hun laver noget fantastisk vietnamesisk mad.

Weekenderne bruger jeg på at få shoppet en del og se Hanoi by. Rende til de forskellige skræddere og tjekke div. Kjoler man skal ha syet. Tage ind på markederne og købe frugter og stof.
Lige meget hvor længe man har været i Hanoi er der altid noget nyt at opdage og se. I weekenderne bruger vi ikke tid på at lave mad, der går vi ud og spiser og hygger. Vi har fået os et stort netværk som vi bruger meget og ses med.

Jeg bruger meget tid på at planlægge rejser og ture og studere om Vietnam så jeg får mest muligt ud af mit ophold i Vietnam. Rasmus og jeg har været 12 dage sydpå (Saigon og Nha Trang).

Vi har lige været 8 dage i Sapa hvor vi fik set en fantastisk natur, jeg lå dog syg i 3 dage, men det må man jo tage med..:) Vi var ude og trekke og på homestay, dette var meget interessant og spændende.

Nu er jeg ved at planlægge min ferie sammen med min kæreste som kommer den 19 April og er her i 14 dage. Vi skal på en luksus tur til Halong Bay med Rasmus og Thuy. Herefter tager vi til Nha Trang (igen). Jeg synes det er en så smuk by og vil gerne vise ham den.

Om en måneds tid tager Rasmus og Thuy til Hoi An, Da Nang, Hue.

Og de sidste 14 dage jeg har i Vietnam kommer min lillebror ned og besøger mig. Vi skal en uge til Thailand, og se på tigere.

Jeg lægger meget fokus på at nyde mine fridag, da det til tider er meget hårdt psykisk at være så langt væk fra dem man holder af. Det at man hele tiden har fokus på at man skal opleve og nyde Vietnam mens man er hernede hjælper en meget. Man tænker ikke så meget over afsavnet til dem hjemme i Danmark.

Rejsebrev til seminariet April 2008

2008-04-13T23:05:00.000-07:00

Lige nu sidder jeg på mit værelse og har lige gjort lidt rent og vasket lidt tøj. Jeg skal snart ned og fremkalde alle mine billeder, det er nemlig noget billigere at få gjort det hernede.

Når jeg tænker tilbage på mine dage inden afrejse til Vietnam, forstår jeg ikke hvorfor jeg var så nervøs og bange. For Vietnam er hel fantastisk.
Lørdag den 26 Januar stod jeg i lufthavnen med min kæreste, mor, lillebror og mine 2 veninder. Tiden inden jeg skulle gå op af rulletrappen var meget lang. Vi brugte tiden på at snakke om hvordan det mon er at komme til Vietnam og af savnet til familien i Danmark. Jeg græd fra jeg kom ind i lufthavnen og til jeg skulle boarde. Det var de sværeste timer nogensinde. Det at skulle sige farvel til min kæreste var det sværeste. Da jeg stod på rulletrappen og vidste at nu ville der gå lang tid før jeg kom til at se dem igen – kunne jeg ikke andet end græde og fortryde min beslutning om at tage min praktik i Vietnam.

Da vi (Rasmus – Tina – Mie – Lotte – Mai og jeg) kom op og havde vist vores pas, havde vi meget travlt og havde ikke tid til at tænke over at man lige havde været meget ked af det – nu var turen og eventyret startet for mig. Da vi sad i flyet havde jeg en god fornemmelse i maven og vidste med mig selv at det var det rigtige jeg havde gjort. Efter 12 timer landede vi i Singapore og vejret var fantastisk – 27 grader kl. 6 om morgen. Vi havde 4 timers ventetid i Singapore før vi skulle videre til Hanoi, her brugte vi tiden på at slappe af og prøve at få lidt søvn. Vi ankom til Hanoi og vejret var meget anderledes end vi lige havde regnet med. Vi var ankommet til en meget slem vintertid og kulden var så slem. Vi brugte de første 2 dage på at finde jakker, varme trøjer, sokker og varmeblæsere for at kunne holde varmen. Jeg sov med bukser, trøjer og sokker på og 2 dyner og jeg frøs stadig.

Efter 3 dage skulle vi ud og besøge børnehaven, vi blev taget rigtig godt imod og alle børnene var så søde. Jeg havde en forestilling om hvordan børnehaven så ud, men det var slet ikke som jeg havde regnet med. Vi kommer ind af en port og her er der i mine øjne en stor ”skolegård”. Hele børnehaven er bygget op som var det en skole, men det er det jo egentlig også. Med al den læring der er. Da vi tager bussen hjem, møder vi 3 fyre fra Danmark som packpacker i Vietnam, Laos og Cambodia. De gav mig så meget inspiration til at rejse. Da vi kom hjem, snakkede jeg med Rasmus om vi ikke skulle rejse ned sydpå og få lidt varme. Den var han med på og 3 dage efter sad vi på vej til Saigon og Nha Trang. Det var rart for mig at opleve Vietnam på en anden måde en Hanoi. Det at vide at der er varmt i Vietnam gjorde mig glad og jeg fik meget mere energi og mere gå-på-mod.

Efter Rasmus og jeg kom hjem fra Saigon og Nha Trang fik vi nøglerne til vores nye hus, da det andet var for lille til 7 mennesker. Vi har fået det mest fantastiske hus. Vi har en rigtig dejlig stue som vi bruger hver dag. Det er rart at sidde i stuen og snakke og hygge med Thuy og Rasmus. Også bare for at koble fra. Vi har hvert vores værelse med altan og badeværelse. Og så har vi to gæsteværelser. Det var en rigtig dejlig følelse at få sit eget hjem. Det gjorde at man nu kunne begynde at føle sig hjemme og få pakket sin kuffert ud og dekoreret væggene med familie og veninde billeder.

Nu sidder jeg her 2 ½ måned senere og synes at Vietnam er det mest fantastiske jeg nogensinde har oplevet og kunne sagtens tage et halvt år mere. Den måde alting foregår i Vietnam gør mig så fascineret. De ældre damer der hver dag sidder på gaden og sælger brød og ting de selv har lavet, Motorbike mænd der står på hvert gadehjørne og råber/pifter af en, Skraldemændene der går rundt med deres vogn og fejer gaderne, Trafikken – motorbikes der køre rundt mellem hinanden og dytter for at gøre de andre opmærksomme på at de er bagved, Der er skopudsere alle vegne, På hvert et gadehjørne er der et gadekøkken med det lækreste mad. Jeg kan blive ved – Vietnam er så fedt. Jeg kan kun anbefale at rejse herned.
Lige nu er jeg halvvejs og forstår slet ikke hvor tiden er blevet af, det er gået så stærkt. Jeg oplever noget nyt hvert dag og alle de mange nye indtryk fylder meget hos mig. Man bliver hver dag konfronteret med de kulturelle forskelle der er mellem Danmark og Vietnam, når man snakker med vietnamesere er de meget interesseret i hvordan Danmark er og man skal svare på en masse spørgsmål – som til tider godt kan være svære at besvare da de to lande er så forskellige og måden at tænke på slet ikke er den samme. Spørgsmål som kæresteforhold, børn, skilsmisser, religion, guderne, hvorfor vi har så mange penge. Disse spørgsmål svare vi på dagligt. Vietnamesere er meget nysgerrige i vores kultur og de vil meget gerne lære mere om Danmark.

En dag i børnehaven

2008-04-08T06:34:00.001-07:00

Jeg havde fået Rasmus til at komme og være i min klasse en hel dag, for at observere mit arbejde med børnene. Vi snakkede om, at det ville være rart at få en anden til at se hvordan man arbejder med børnene.

Her sidder vi til morgensamling og får mælk

Her der leger jeg en leg børnene har lært mig - hvor jeg skal forskrække dem

En tur på legepladsen..

Her leger vi Ulven efter Kaninerne

Så blev det frokost tid

Min kære dreng Ze-Zi prøver at fortælle mig et eller andet.. - Helt vildt sødt

Så skal skoene stå pænt inden forældrene kommer og henter børnene

Til frokost skulle vi mødes med vores kammerat Quang, hans søster og John Vu. Quang rejser nemlig syd på imorgen tidlig - så vi skulle lige sige farvel til ham. Vi tog ind til en stor sø der ligger tæt på vores hus, der fik vi noget lækkert mad. Bagefter gik vi en tur i zoologiskhave hvor vi skulle prøve at blive pustet op i nogle store badeboldte, hvor bagefter at blive skubbet ud på vandet. Det var ret morsomt. Noget der klart skal prøves igen. Selvom det var meget varmt, Vi havde 35 grader i dag og skyfri himmel. Og så være inde i en stor badeboldt, bliver det lige 20 grader varmere.. PUHA!!!

Singapore middag

2008-04-07T07:22:00.000-07:00

Vi har de sidste 14 dage haft besøg fra 20 studerende fra Singapore, de skulle se hvordan en vietnamesisk børnehave er. I fredags havde de sidste dag, og vi blev inviteret med til fest i børnehaven.

Vi blev inviteret til kl 17.30, Rasmus og jeg havde været ude om formiddagen og få massage, så vi var klar til festen. Vi havde taget vores fine tøj på og sat håret...:)

Vores søde køkkenpersonale

Koordinator for børnehaven - Søde Miss Ha og mig

Da vi ankom til børnehaven blev vi mødt med synet af 50 flotte vietnamesere og singaporeanere som var klædt i de flotteste traditionelle dragter. Vi skulle straks ha taget billeder med dem alle sammen. Alle pigerne hev i en for at få taget billeder, det var en så speciel og dejlig oplevelse.

Fællesbillede

Efter en time med fotografering skulle vi ind og spise lækker mad, som bestod af div. Salater, kød på spyd, kylling og suppe.

Lige da vi havde sat os, kom de 2 mænd fra køkkenet ned til Rasmus, det er åbenbart en tradition at mændene drikker MEGET stærkt vodka eller noget inden man spiser. De blev ved med at komme ned til Rasmus og skåle.. har aldrig oplevet noget der går så hurtigt i blodet...:)

Køkkenmedarbejder og Rasmus i gang med vodka'en

Efter ca. 20 min. Startede en af pigerne med at synge karaoke, og så var festen startet. Der gik ikke lang tid, så stod Rasmus og jeg med en mikrofon i hånden og sang.

Rasmus og jeg i gang med karaoke

Det var så hyggeligt. Efter vi havde sunget, blev der fundet en masse bambus pinde frem, og så skulle der danses. Bambus pindende lå på gulvet parallelt med hinanden og så skulle man hoppe ind i midten i takt med musikken, det var rigtig sjov, men også lidt svært.

Min lærerinde og jeg

Efter div. Lege fandt de studerende fra Singapore deres medbragte Henna frem, og så skulle der tegnes på hænder.. Rasmus og Jeg var klar. Vi fik tegnet blomster og fik skrevet en masse på hænderne. Vi troede at Henna gik af efter en uge, men det gør det ikke. Det går først af om et par måneder..

Da klokken blev 20.30 var alle lærerne gået hjem, og tilbage sad Rasmus og jeg sammen med de studerende fra Singapore. Og så blev der taget flere billeder.. Rasmus og jeg besluttede hurtigt at vi skulle videre i byen og sige farvel til en dansk ven som tager hjem i næste uge..

Så var det tid at sige farvel.... - Det passede os ikke...

Besøg på en skole

2008-04-06T05:36:00.000-07:00

Rasmus, Thuy og jeg har haft en dansk vietnameser boende i vores hus de sidste 14 dage. Det har været rigtig hyggeligt at møde nogle andre mennesker. Quang er rigtig flink og meget hjælpsom. Quang er også i praktik, han er lærerstuderende i DK og skulle i praktik i Vietnam i 14 dage.

Rasmus, Anine og jeg fik derfor den mulighed at komme på besøg på den skole hvor han arbejder. Det var en hel speciel oplevelse.

Da vi ankom til skolen, sad vi og drak kaffe med inspktøren, hvor vi bagefter fik lov til at overvære en engelsk undervisning. Det var rigtig spændende at få en indsigt i hvordan skolesystemet er skruet sammen i Vietnam. Også meget rart at se hvad det er vi sender vores børnehave børn ud til.

I hver klasse er der 45-50 elever. Der er i alt 1500 elever på skolen. Der var en hel utrolig ro i klassen, selvom der var så mange elever.

Anine - Mig - Skole Inspektøren - Quang - Rasmus

Imponerende hvor flot en elev skriver - kun 10 år gammel

Eftermiddags gymnastik - 500 elever

Workshop Børnehaven

2008-04-03T05:12:00.000-07:00

I Onsdags var det vores tur til at afholde workshop for lærerne i børnehaven. Jeg havde gjort mig mange tanker omkring hvad en workshop er og hvad den skulle indeholde. Vi havde snakket i gruppen om, hvad vi skulle tage op til workshoppen. Vi havde snakket om, at vi ikke skulle snakke om madsituationen, idet de tidligere studerende har brugt mange timer på dette.

Da vi ankom til børnehaven og kom ind i det lokale hvor workshoppen skulle afholdes, blev jeg godt nok overrrasket, de havde gjort rigtig meget ud af det. Børnehaven havde fået lavet et stort skilt med vores problemstillinger, navn og dato på. Det var rart, at se vigtigtheden i vores workshop. Bordet var dækket med blomster og vand til alle.

Til workshoppen var Lars (koordinator fra Roskilde pædagog seminarium) Thue og Morten fra CVUSJ, kommet til Vietnam for at lave nogle projekter og se vores workshop. Der var også børnehavens inspektør, vice-inspektør, Ledere fra div. børnehaver i Hanoi, Headmaster fra Universitetet og vores lærere. Så der var mange der var mødt op for, at høre hvad vi havde at fortælle.

Først startede vores inspektør med at byde velkommen, derefter headmaster fra Universitetet. Derefter bød Lars også velkommen. Efter dette kom der 15 børn for at optræde med sang og dans. Efter de havde optrådt, trådte et barn fra hver klasse frem og bød hver studerende velkommen.

Det er pigen fra min klasse som bød mig velkommen...:)

Da alle børnene havde været fremme og fortælle hvem vi var, trådte en dreng frem i jakkesæt og bød alle velkommen og sagde at han var glad for at vi var kommet, dette foregik på engelsk. Der må jeg indrømme at jeg sad med en klump i halsen, det var så sødt og stort at en dreng i alderen 5-6 år tør at holde en tale for så mange mennesker.

Vi valgte derfor at snakke om anerkenelse og gode forventninger til børnene. Vi valgte anrkendelse fordi, ud fra vores observationer har vi ikke kunne finde eller se meget anerkendelse til børnene. Når lærere henvender sig til børnene står de op og kigger ned til dem. Når de skal have ro i klassen, klapper de to gange i hænderne og børnene råber i kor - "Silent"!!!
Vi ville med anerkendelse får lærerne til, at få en viden omkring hvor vigtigt det er for børnene at de bliver set og hørt. Og at man henvender sig til det enkelte barn. Vi lavede derfor et skuespil, hvor vi tydeligt viste hvordan man anerkender og ikke anerkender børn. Dette gjorde vi med den overbevisning om, at det er nemmer, at forstå hvad vi snakkede om, hvis de kan se det med deres egne øjne. Dette tog de meget positivt og kunne sagtens forstå det.

Efter anerkendelse snakkede vi om forventninger, motivation og fejl. Lærerne har meget store forventninger til børnene og hvis børnene laver en fejl eller ikke lever op til det lærerne synes er godt, bliver de ignoreret. Derfor valgte vi også at snakke om motivation. Da vi mener at det er vigtigt at motivere børnene og at børn ikke skal ignoreres når de svarer forkert. Her mener vi at lærerne skal træde ind og hjælpe med at finde det rigtige svar, i stedet for at ryste på hovedet.

Vi fremlagde dette ved, at få lærerne til at skrive ned på kort hvad de synes børnene var/er gode til og hvad de synes motivere børnene, dette gjorde vi med den overbevisning om at hvis de får det skrevet ned og sat op på en tavle og vi snakker ud fra det, er det nemmere for dem at forstå meningen med det. Vi havde også hjemmefra skrevet på nogle kort hvad vi synes børnene er gode til og hvad vi synes motivere børn, dette gjorde vi så de kunne se hvad vi fra Danmark vægter højt hos børn.
Det lærerne synes børnene var gode til, var at de kunne sidde stille, observere, høre efter, kommunikere, danse, morgen gymnastik. Vi synes at børne er gode til at, høre efter, de er altid glade, sætte sko rigtig på plads.

Til sidst kom vi kort ind på at børnene skal bruge deres sanser når de skal lære. Vi mener at det er vigtigt at børn bruger deres sanser og derfor lærer. Vi mener at det er svært at få en forståelse af noget, hvis det kun bliver fortalt af en lærer. Vi fremviste dette ved at jeg fortalte om kartoffelmel leg, hvordan kartoffelmel føles, ser ud og hvordan man kan lege med det. Dette havde lærerne svært ved at forstå, derefter kom de op til mig hvor de fik lov til at lege med det, og derigennem kunne de få forståelsen af hvor vigtigt det er for børn at de bruger deres sanser når de skal lære. Alle lærerinderne var helt vilde med vores kartoffelmel som vi havde fået Lars til at tage med til Vietnam. De alle synes det var sovt at lege med, så det var en kæmpe succes.

Dagen efter da jeg kom ind i min klasse, skulle vi som altid sidde i en rundkreds og snakke, her spurgte min anden lærerinde mig om hvad vi havde snakket om til workshoppen. Jeg fortalte det og min lærerinde som havde været med til workshoppen fortalte og viste hvordan de skal anerkende børnene og at det er okay at lave fejl og at vi skal hjælpe hinanden. Dette blev jeg rigtig glad for, idet jeg nu ved at børnene også ved at lærerne skal arbejde med dette og det er det der bliver sat fokus fremover.

Så i min klasse har min/vores workshop været med ændringer. Glæder mig meget til at arbejde med mine lærer.

Workshop Sao Mai

2008-04-03T04:55:00.000-07:00

I Tirsdags var vi alle til workshop på Sao Mai som er et behandlingssted hvor Thuy og Lotte er i praktik. Vi alle var mødt op for at høre hvad de havde fundet på at fortælle om. Vi havde fået af vide at workshoppen skulle starte klokken 08.00-11.00. Vi ankom alle kl 7.30 for at hjælpe Thuy og Lotte. Da klokken blev 08.00 var der ikke kommet nogle lærere, så nervøsiteten steg hos de to piger. Vi fik derefter af vide at det først er kl 09.00. Selvom workshoppen lige pludselig blev rykket en time, klarede pigerne sig rigtig godt.

Thuy og Lotte snakkede om hvordan strukturen bør være på et behandlingshjem for autister og børn med indlæringsvanskeligheder. Dette fik de formuleret rigtig godt på engelsk og alle kunne forstå hvad de mente.

Det var meget interessant at sidde på sidelinjen og observere de vietnamesiske lærere som sad og lyttede, eller. Deres mobiltelefoner ringede hele tiden og så gik de ud for at snakke i telefon. Deres ansigtsudtryk ændrede sig ikke under hele workshoppen, de sad fuldstændigt med "stoneface". Der var på et tidspunkt hvor der var lidt fanskeligheder med at forstå tolken, måtte vores lærer Thue fra Danmark prøve at foklare hvad pigerne havde fortalt, og så blev kugepennen fundet frem og skrevet notater. Meget interessant hvad en "proffessor" fra Danmark kan gøre.

LEGO

2008-03-31T04:10:00.000-07:00

Inden afrejse til Vietnam havde jeg kontaktet LEGO i Danmark, for at høre om de ville sponsorere noget LEGO til børnene i børnehaven. Ugen inden jeg rejset kom der en stor pakke på 7 KG med blandet LEGO.

Jeg aftalte med LEGO at jeg ville tage en masse billeder og lave en planche som skal hænges op på seminariet når jeg kommer tilbage.

Inden vi rejste havde jeg delt al LEGO ud mellem os studerende, så alle klasser ville få glæde af vores gave fra LEGO.

Børnene blev meget glade og leger meget med det. Men lærerinderne er også meget bange for at det går i stykker. Så det er kun få timer der bliver leget med det. Desværre.

Da jeg ville give mine børne det LEGO jeg havde, måtte de ikke få det. For der var jo ikke nok til at alle børnene kunne få noget. Jeg måtte pænt pakke det væk igen - dette resulterede i at en af mine drenge begyndte at græde. Jeg gik op i Rasmus' klasse og gav dem mit LEGO. Og så fik drengens mor også en pakke LEGO, så blev han glad igen..

Sa Pa

2008-03-19T22:40:00.000-07:00

Så gik turen 375 km nordvest for Hanoi – til en lille der hedder by Sa Pa. Vi tog nattoget, dette tager ca. 8-9 timer. Da vi ankom skulle vi alle ind i en bus. Der var ingen af os der vidste hvor vi skulle hen og hvor langt vi skulle køre. Jeg fik pludselig set på et skilt at der var 37 km til Sa Pa.

Sa Pa ligger 1500m over havoverfladen i et grønt og bjergrigt område. Det var franskmændene, der grundlagde byen for at slippe væk fra lavlandets varme. Selve byen byder på mindre attraktioner, det er et helt fantastisk syn at se de forskellige minoriteter i deres farvestrålende dragter blande sig med hinanden og vietnameserne på markedet og i gadebilledet.

Sa Pa er særlig kendt for naturen, som er helt fantastisk, jeg har aldrig set flottere natur landskaber før, tætbevokset skov og risterrasser pryder bjergene, smukke dale med rindende floder og ikke mindst de mange farverige etniske minoriteter, der lever i disse egne små byer. De har deres helt egen måde at leve på, når der skal hentes vand, så er det ned af bjerget – til floden og hente vand.

Om vinteren er det koldt og der kan falde lidt sne i december, men om sommeren kan være over 25 grader. I nogle perioder er bjergområderne udsat for heftige og langvarige regnskyl.

Da vi ankom til Hotellet kom vores guide og sagde det ville være en god ide at leje gummistøvler til vores trekking tur. Vi fik vores gummistøvler og så gik vi ellers ud i det flotte landskab, vores mål var Home Stay hos en vietnamesisk familie, vi skulle ca. Gå 10 km.
Vi blev fulgt af en masse minoriteter som fulgte med os i håb om at vi ville give dem penge eller købe deres hjemmelavet smykker. I starten synes jeg det var lidt underligt at de ville gå med os og de ville meget gerne holde en i hånden – hvilket jeg ikke syntes var rart, men efterhånden som vi begyndte at bevæge os ned af mudder stier og sten, synes jeg det var ret lækkert at have en hjælpende hånd. For det var svært at holde balancen i 10 cm mudder, sten og vandløb.

At gå i bjergene og se hvordan tågen og skyerne kommer hen over en, det er helt fantastisk. Efter et par kilometer kom vi frem til det første sted hvor vi kunne holde pause. Her begyndte vores guide at hakke barken af en træpind. Vi fik en hver og så skulle vi ellers begynde at tygge. Det var sukkerrør, det var ret lækkert lige at få lidt sukker, inden vi skulle videre ned af bjerget.

Da vi havde gået i 6 timer ankom vi til den familie vi skulle overnatte hos, det var ikke lige det vi havde regnet med. Vi havde regnet med at det skulle være meget primitivt. Men der var en stor sovesal og rigtigt toilet og bad. Det blev jeg så glad for senere på aftenen. Det endte med at jeg blev rigtig syg, jeg rystede og kunne ikke få varmen. Familien og guiderne fandt så naturmedicin frem til mig. Jeg fik sat plaster rundt omkring i hovet og skulle drikke en mærkelig drink. Efter det, gik jeg i seng i håbet om at få det bedre.
Da vi kom tilbage dagen efter havde jeg endnu ikke fået det bedre og måtte booke mig ind på hotellet og lade de to andre se Sa Pa. Jeg lå i sengen i tre dage.

"Lille Peter Edderkop"

2008-03-12T09:00:00.000-07:00

Ja så fik vi lige besøg af mit værste mareridt... Da vi kom hjem fra Børnehaven, sad der noget på vores væg... Vi snakkede lidt kom, om det var et firben... Men så om vi tættere på... Jeg har aldrig set noget ligende.. Så ved jeg hvad der muligvis venter os når vi skal på vandretur i bjergene...

Sæbebobler...:)

2008-03-12T08:36:00.000-07:00

I min laaange frokostpause gik Rasmus, Anine og jeg en tur til et supermarked. Vi fandt to store kasser med sæbeboblevand... Det kostede ca 15 kr for 60 stk.

Børnene elsker at få noget nyt legetøj og de værdsætter det de får. Man kan virkelig se glæden i deres øjne.

Mine første indtryk af børnehaven

2008-02-19T03:49:00.000-08:00

Vi startede dagen med at møde alle lærerinderne og head master, hvor vi fik serveret en meget fin kage og fik en gave, i anledning af nytår (Tét).

Efter vi havde spist, sad alle lærerinderne og snakkede om hvilken klasse vi hver især skulle i. Jeg kom i klasse B2, der er børnene i alderen 4-5 år. Jeg havde selv ønsket at komme i den aldersgruppe, så jeg var meget tilfreds. Efter mødet tog min lærerinde mig under armen og vi fulgtes ned i klassen. Jeg fik der af vide, at hun ikke kunne tale engelsk og det kunne den anden lærerinde heller ikke.
Jeg kan ikke kommunikere med mine to nye kollegaer, min første tanke var, at jeg ville skifte klasse. Men fik også følelsen af, at jeg gav op for hurtigt. Jeg har valgt at tage udfordringen op. Jeg faldt hurtigt pladask for ungerne, de er så kære og søde.

Vi satte os alle i en rundkreds på gulvet, hvor lærerinderne gav børnene en besked, jeg fandt efterfølgende ud af, at de sagde at jeg skulle være lærerinde i klassen. Der gik ikke 2 sekunder, så begyndte børnene at råbe cô Tina i kor, det var åbenbart ikke højt nok, så de skulle råbe det endnu højere. Cô Tina betyder lærerinde Tina. Bagefter kom en af børnene med en ballon til mig, så jeg blev lige sat til at være ballon mand og skulle puste MANGE balloner op.. Så fik jeg sluppet en af ballonerne, inden jeg havde bundet knude på den, så den fløj rundt i hele klassen. Det morede ungerne sig helt vildt over, så det skulle jeg lige gøre 100 gange.. Det var fedt at kunne observere hvor lidt der skulle til, for at en hel klasse er glade og havde det sjovt. I min klasse tager børnene ikke initiativ til at lege med legetøjet, de sætter sig pænt med ryggen op af væggen og venter til lærerinden har sagt hvad de må lege med.

Bagefter skulle vi spise frokost.. Når børnene ikke kan spise mere eller ikke kan lide maden, SKAL de spise op. Og hvis de ikke kan, hjælper læreren med at proppe mad ind i munden på dem... Meget speciel oplevelse...
Efter frokost skulle de sove til middag. Når børnene skal sove til middag, skal de sove på madrasser. Madrasserne ligger oppe på 1. Sal, her skal børnene selv hente madrasserne, der bliver udvalgt 2-3 børn (drenge) der skal sørge for det. De bliver meget stolte over at må bærer madrasserne ned. Pigerne sørger for at bordet bliver dækket med skeer, risskålene deler de også ud.
Når middagsluren er slut, skal madrasserne bæres på plads. Jeg startede med at samle madrasserne sammen, men det skulle jeg ikke gøre. Det gør børnene også. De stiller sig op på en lang række og så får de en madras på ryggen og så går de en og en op af trappen med en madras på ryggen.

Når børnene skal sove har vi også pause, jeg har lige halvanden times pause, så jeg har der mulighed for at gå ind i et andet værelse og hvor jeg kan ligge mig til at sove. Det er helt normalt at de voksne også sover til middag... Og det er også meget tiltrængt med så mange nye indtryk.

Min lille yndling - Hoang Minh.. Han er så kær.

Têt holiday - Turen gik til Saigon og Nha Trang

2008-02-19T02:20:00.000-08:00

Dag 1.
Søndag d.3. februar valgte Rasmus og jeg at rejse sydpå, da vi havde nogle dage fri fra arbejde, på grund af nytåret (Têt). Vi skulle tidligt af sted og var meget spændte på turen.
John Woo (en dansk vietnameser) havde bestilt billige flybilletter til os, da han selv skulle derned. Vi fløj kl.4 om morgenen fra Hanoi med små 4 grader og landede 2 timer senere i Saigon, hvor der var 30 grader. Lækkert...:)
Vi havde besluttet at skulle nå så meget som muligt mens vi var her, så vi smed bare bagagen på hotellet og smuttede ud af døren igen. Vi startede med lidt fantastisk morgenmad, sammen med Mr. Woo.

Herefter fandt vi et kort over Saigon så vi kunne lære byen at kende. Det blev til et besøg på veteranmuseet, hvor vi lærte en masse om og baggrunden til Vietnam krigen (den amerikanske krig, som de kalder den hernede).

Herefter var vi nede i centrum og se operahuset og Notre-Dame kirken.

Til sidst gik vi en tur igennem blomsterhaven, der strækker sig over 700m, fyldt med farverige blomster og træer. En rigtig flot oplevelse.

Trætte og efterhånden ømme i benene, nåede vi tilbage til hotellet, hvor John Woo, ventede på os i receptionen, sammen med sin kusine. De havde planer om at tage os ud og spise. Vi havde håbet lidt på en lur, men ville dog ikke gå glip af noget, så vi drog med. Efter en taxi tur på en halv time, lander vi i noget der minder om en kæmpe park. Høj musik, store trommer og gigantiske gynger pryder parken. Ved en bro der fører over en lille å til en ø, er alt det mad man kan forestille sig i en masse små boder. Jeg har aldrig oplevet noget lignende.
Efter en masse lækker mad (som vi ikke helt ved hvad var), bagefter tog vi en taxi tilbage til byen og ind til café Sau. Her mødtes vi med to af Mr. Woo´s venner, Lihn og Vu, som er dansk-vietnamesere. Dem skulle vi få meget mere at se til.

Dag 2.
Vi havde på nettet læst om de berømte Cu Chi tunnels. Et kæmpe netværk af tunneler, der blev bygget tilbage i 1940erne, og som blev brugt af Cu Chi folket under Vietnamkrigen. Vi havde gennem hotellet hyret en taxi, som ville køre os derud og ventede mens vi så tunnelerne. En tur på i alt 6 timer og 120 km kørsel kostede os 560.000 dong. (Ca. 200 kr.).
Vi startede med at se en film som handlede om Cu Chi folket og hvordan deres arbejde med udgravningen var foregået. (En film der dog mere mindede om propaganda, og nedgørelse af det de amerikanske tropper.) De 250 km tunnel, havde taget 25 år at grave. Efter filmen blev vi af en guide vist rundt i tunnelerne. Vi sluttede af med at skyde med forskellige våben, som havde været brugt under Vietnamkrigen, bl.a. en AK47 og en M60er. Hvilket var en rigtig fed oplevelse.

Her skyder jeg med en AK47, det var helt vildt fedt at prøve - Utroligt soldaterne har kunne holde til det.. Det var højt for ørerne...

Dag 3.
Vi skulle brænde nogle timer af tirsdag, da vi om natten skulle med toget til Nha Trang, ca. 400 km nordøst fra Saigon. En tur på små 10 timer.

Vi valgte derfor at tage i zoologisk have og se hvad de havde af dyr. Det ligner dog stort set den der ligger i Dk. Dog var de meget sløve i varmen herovre.

Fra zoo og ind til byen, prøvede vi at køre i cykeltaxi. Her blev vi snydt godt og grundigt, hvad prisen angår, men det var en fed tur..
Aftenen brugte vi i selskab med Vu og Lihn, samt en af Lihn´s arbejdskollegaer Peter og hans kæreste Mille. En god stor middag for 6 personer og alt det øl vi kunne rumme, kostede os tilsammen kun 700.000 dong. (Ca. 230kr) Og der var gode drikkepenge med i.

Ja jeg blev lige lokket til at smage li

Lihn kørte efter maden med os til banegården og fik plantet os på det rigtige tog. Som man kan se på billedet var det nogle meget små pladser og rigtig tynde og hårde madrasser.

Dag 4.
Vi ankom til Nha Trang kl. 10.30, godt ømme i kroppen efter den seje tur. Det var dog, med godt humør, for vi vågnede til den smukkeste udsigt. Store bjerge rejste sig på begge sider og for enden af byen var den dejligste strand. Vi valgte derfor at smutte direkte på stranden, hvor vi lå det meste af dagen eller væltede rundt i de enorme bølger.

Om aftenen gik vi ud og kiggede på bylivet. Her stødte vi på Emil og Anine, som vi hyggede med. Klokken 24.00 var der fyrværkeri, da det jo var dagen for kinesisk nytår. Det så vi nede fra stranden af, omgivet af flere 100’ede motorbikes.

Dag 5.
Emil og Anine havde fortalt om et kæmpe vandland der lå på en ø kaldet Vinpearl, ude for Nha Trangs kyst. Der ville vi selvfølgelig gerne over, så vi stod tidligt op og tog en taxi mod havnen. Nede fra havnen, skulle man med en svævebane (Cabel cars), for at komme over til øen. Det kostede 120.000 dong (40kr) og så var vandlandet på øen gratis. Det var rigtig fedt. Vandrutsjebanerne var mega og der var rigtig mange at vælge imellem. Det blev til en uforglemmelig dag, hvor vi for resten stødte på Nanna og Tina, som også er studerende i børnehaven i Hanoi. Jeg har aldrig oplevet så store vandrutsjebaner..

Dag 6.
Sidste dag i Nha Trang skulle bruges på lidt forkælelse, så vi tog en taxi ud til et ressort der lå i nærheden. Her var det hele. Mudderbad, varmt mineralvandsbad og stor swimmingpool med 38 grader varmt vand. Det var alt for lækkert og en god afslutning.
Klokken 16.00 skulle vi så med toget retur til Saigon. Denne gang på første klasse, hvilket var meget bedre. God plads og tykke madrasser. Det skulle blive en noget mere behagelig tur.

Dag 7.
Vi var efter en noget mere behagelig tur tilbage i Saigon kl. 03.30 fredag morgen. Efter en kort køretur, holdte vi foran hotellet. Men som tingene nogen gange er her i Vietnam, var vi 2 timer ”for sent” på den. Vi troede nemlig vi ville være ved hotellet kl. 02, men det var vi jo så ikke. Det betød at vores værelse var lejet ud. Lidt skidt. Det lykkes os dog at få hotellet til at betale for et andet hotel, så vi fik en seng at ligge i.
Veludhvilet stod vi op til en dag, der skulle få en noget usædvanlig afslutning. Efter morgenmad gik vi ned for at se havnen. Og vi var kun lige nået derned, før en bådudlejer fik fat i os. Han havde en gammel båd, men tilbyd at sejle os op af Saigon river og se den gamle og den nye del af byen. Det var en flot tur og båden holdte hele vejen.

Da vi så skulle tilbage til hotellet, gik vi ned af en lille gade. Vi havde planer om at tage en lille lur, men da vi passere en flok, meget fulde vietnamesere der sad på gaden og holder nytårsfest, de begyndte at rende efter os og vil ha Rasmus skulle bunde hans glas med øl. Manden så rigtig flink ud, men tanken om tuberkulose og så meget andet fór dog lige igennem tankerne på os. Nå men Rasmus tog hans glas og tømte det, hvorefter vi blev taget med tilbage til bordet. Vi blev sat ned og fodret med en masse mad. Og der var masser af øl til. Ingen af dem kunne engelsk, men vi klarede den faktisk meget godt. Det var i hvert fald smadder hyggeligt. På et tidspunkt henter den ene sin datter. Hun kunne engelsk og kunne oversætte lidt for os. Det hele sluttede 2 timer senere, hvor halvdelen af selskabet var gået ”ned”. Vi blev inviteret tilbage næste dag, men valgte at takke nej, da det var sidste dag i Saigon.

Dag 8 og 9.
De sidste to dage brugte vi sammen med Peter og Mille. De var selv lige kommet til Saigon og ville også gerne lære byen at kende. Peter er ansat i Carl Bro a/s og skal være i Saigon i et år.
Vi nåede også en på gensyns middag med Lihn, hvor vi smagte en masse lækre retter.
Mandag mødtes vi med Thuy og John Woo. Det skulle blive lækkert at komme tilbage til Hanoi og få indrettet det nye hus vi har lejet.
9 dages fantastiske oplevelse nåede sin ende. Nu var det tilbage til kulden...:)

Fredag aften i byen...

2008-02-01T09:52:00.000-08:00

Vi skulle ha været ude og spise og bowle med en vietnameser der bliver kaldt John Vu... Men han blev desværre nødt til aflyste fordi han skulle arbejde... Vi blev hurtigt enige om at det ikke skulle ændre på noget.. Så vi fandt en meget fin restaurent hvor vi fik en LÆKKER buffet og bagefter kunne vi spise alt det kage vi ville... Mmmm Alt det plus drikkevarer kostede lige under 100 kr...

Bagefter tog vi en taxi ud til bowlingcenteret.. Det var helt vildt hyggeligt, osse selvom jeg jeg tabte stort...:)

Ja Tina S. og Rasmus synes jeg havde min helt egen specielle måde at bowle på...

En hverdag i Hanoi...

2008-01-29T08:16:00.001-08:00

Rasmus, Thuy og jeg ville lige en tur rundt i byen... I vietnam er det ikke helt almindeligt at man går rundt, men vi valgte at det ville vi, for så fik vi mulighed for at se Hanoi by lidt bedre... Vi fik indblik i et land der er meget forskellig fra Danmark... Når man er på resturant nejer tjeneren når man betaler sin regning, man må oven i købet ryge inde på resturanten...:) Kan godt mærke at Danmaks rygepolitik ligger allerede dybt i mig... Jeg går pænt ud på gaden for at ryge, men er dog ved at vænne mig til at kunne sidde indenfor i varmen...:)

Vi oplevede en masse spændende ting.. Her er lige et par billeder fra Hanoi..

Dette ligger i den store sø i Hanoi.. Det er simpelthen så flot..

I indre Hanoi by er alle træer malet hvide forneden.. Skal nok undersøge hvorfor...

Der er ikke de ting man ikke kan transporter...

Her ser man en jernbane der går lige igennem to boligkomplekser... Man skal lige huske at kigge sig for inden man går ud af sin hoveddør...

Jeg ved ikke lige hvorfor taxichaufføren har heste i bagruden... Muligvis for hyggens skyld...

Her bliver der bundet et køleskab bag på en moterbike...

Her ser man hvor meget og hvad der kan transporteres på en motorbike...

Her ser i et boligkompleks... Der er træmmer for alle vinduer og døre...

Her kan man få en lille fornemmelse af hvor mange motorbikes der er på gaderne... Og hvor meget de dytter...

2008-01-29T07:56:00.000-08:00

Ved ikke hvad han laver... Men skulle lige have det med..

I Vietnam/Hanoi er det meget almindeligt at man transportere alt på deres motorbikes... Osse appelsintræer...:)

Her ser man hvordan deres elmaster ser ud... Hmm temmelig kaotisk.. God man ikke er elektrikker i Vietnam...

Vores første uheld i huset...:)

2008-01-28T11:27:00.000-08:00

Så fik vi lige vores første uheld i Vietnam..:) Vi alle havde siddet og hygget og snakket.. Efter en af os havde været på toilettet, fik personen smækket døren og nøglerne lå på den anden side...:)
Så gik der lige en håndværker og "gør-det-selv" kvinde op i mig.. Jeg har set på mange film hvor let det er at bryde en lås op.. Jeg fandt min hårnål og gik i gang... det lykkedes ikke - så fandt jeg lige en skruetrækker og fik skruet karmen af og fik døren op... Jubii...

Min første dag i Vietnam

2008-01-28T07:50:00.001-08:00

Jeg fik sagt farvel til kæresten, familien og veninderne i lufthavnen. Jeg havde gjort mig mange tanker omkring hvordan det ville være at skulle sige farvel, men havde dog aldrig regnet med at det ville være så hårdt.
Tiden i lufthavnen gik meget langsomt og tanken om at jeg skulle til at sige mit sidste farvel, var hårdt. Der skulle ikke meget til før jeg begyndte at græde, men det er vel helt normalt.

Tiden i flyveren gik stærkt, jeg havde mange ting med hjemmefra jeg skulle ha læst og kigget på, men det var der ikke tid til. Vi fik meget mad og drikke og sad og spille Nintendo..:)

Da vi ankom til Singapore lufthavn, fik jeg et chok, jeg skulle ud og ryge og vupti, så var der 26 grader udenfor. Jeg smed blusen og sad og svedte...:)

Så gik de næste par timer med at vænne os til at skulle kommunikere på engelsk og finde rundt i den store lufthavn. Det lykkedes og vi fik bordet og kom videre til Vietnam.
Da vi landede fik af vide at der var 20 grader, så vi var glade. Men det varede ikke længe...:) Da vi havde fået vores kufferter og kom udenfor fik vi et kulturchok. Der var taxier overalt!!! Vi begyndte at gå over mod dem, og straks kom der en mand rendende efter os iført en uniform, han spurgte hvor vi skulle hen. Han fandt hurtig e taxi til os.. Hmm men taxichaufføren sad og sov.. Han bankede på ruden og straks havde den ældre mand på 80 år båret vores kufferter ind i bilen. Så var vi af sted... Turen ind mod Hanoi by var meget spændende.. Der var motorbikes overalt og de dyttede hele tiden.. Vi sad med åben mund hele vejen, vi havde slet ikke regnet med at Vietnam så sådan ud..

Der er beskidt over det hele og meget larm.. Vores taxichauffør havde svært ved at finde vores hus og måtte ud og spørge om vej et par gange, og så lykkedes det... Vi blev smidt af på et hjørne og så stod vi der og blomstrede. Vi anede ikke hvor huset var og hvordan det så ud. Så vi begyndte bare at gå derud af, og der var intet der indikerede at vores hus var der. Vi fik ringet til hende der ejer huset og det eneste hun sagde til os var: at hun vidste da godt hvor vi var henne.. Hun kom efter 2 min og viste os huset..

Vi kom frem til en meget smalt hus med et kæmpe gitter for døren og 3 låse der skulle låses op. Vi kom ind og satte vores ting. Der gik ikke længe så kom faderen til huset, han gik pænt rundt og gav os hånden og derefter kunne vi snakke sammen. Familien spurgte om vi var sultne efter turen. Det var vi!! Moderen gik ud for at finde mad til os, Hun kom tilbage med 6 nudel suppe til os. Vi kigge meget underligt og satte os til bordet og derefter gik familien ud i entreen og ventede på at vi blev færdig med at spise. Det var virkelig en underlig oplevelse, vi havde regnet med at de skulle sidde med til bords og spise sammen med os, men det skulle de ikke.

Bagefter fik vi en rundvisning i huset, der er to værelser på hver etage og der er tre etager. Vi blev meget overrasket over huset, vi havde ikke regnet med det så sådan ud.. hmm er vi dansker virkelig så luksuøse?? Åbenbart... Der er heller ikke noget varme i huset, så vi alle sammen render rundt med lange bukser, skisokker, og fleece trøjer..

Vi vidste jo at Danmark skulle spille EM-finale og den ville vi bare se, meeen når man er ude af Danmark kan man heller ikke se sputnik.. Så måtte vi tænke kreativt. Jeg ringede op til min storebror på Skype og han satte sin bærbar computer op foran fjernsynet, så kunne vi se EM håndbold. Det reddede vores aften.. Vi sad alle sammen på mit værelse med tæpper og frøs og så EM finale. Det var super hyggeligt og primitivt.

3 dage inden afrejse

2008-01-23T02:34:00.000-08:00

Der er så mange ting man skal tage stilling til.. Det er en svær følelse af beskrive. Følelsen af at man skal pakke sit liv ned i en kuffert og drage ud i verden. Det sværeste lige nu er at jeg ikke ved hvad jeg kommer over til og af skulle tage afsked med det herhjemme. Det sværeste på rejsen bliver savnet til min kæreste. At skulle undvære den person man elsker i et halvt år, gør helt vildt ondt. Men er dog også klar over at det sagtens kan gå. Det er her jeg finder ud af og lære hvor vigtigt kommunikationen er.

Jeg er meget nervøs over hvordan jeg kommer til at tackle de situatoner der kommer til at opstå i Vietnam, her tænker jeg på hvordan Vietnamesere ser på børneopdragelse og hvordan deres pædagogik er i forhold til den danske. Jeg håber også at jeg kan være med til at give dem nogle nye værktøjer de kan arbejde med. Idet jeg kommer til at observere hvordan de gør og eventuelt skulle drage nogle konklusioner ud fra de observaioner jeg gør mig undervejs. Jeg mener at det er en fordel at man kan observere og vidergive det man ser og oplever uden at kunne kommunikere med hinanden.

Faglige elementer

2008-01-23T02:30:00.000-08:00

Dette indlæg omhandler de krav seminariet har til hvad bloggen skal indeholde og hvilke ting vi skal nå på hvilke tidspunkter... osv...

Obligatoriske elementer i rejesebloggen. Tidsangivelserne skal overholdes

A: Beskriv i bloggen dine overvejelser (Inden opholdet) - det jeg allermest ønsker at få ud af opholdet er… - den største faglige udfordring tror jeg bliver … - den største personlige udfordring tror jeg bliver … - min største bekymring er … - Det, jeg tænker det betyder at være dansk i udlandet er … - Det, jeg kommer mest til at savne bliver nok .. - Når jeg kommer hjem håber jeg at have styrket …

Institutionsbeskrivelse.
(Efter 4 uger) Præsentation af jeres institution, herunder: Institutionens lovmæssige tilhørsforhold og samfundsmæssige betydning. - hvordan ser den ud? Hvor ligger den? giv læseren en beskrivelse suppler med billeder, - hvilken samfundsmæssig funktion har institutionen - hvordan er den placeret indenfor det administrative system (hvilket ministerium, evt. hvilken international organisation, lovgrundlag e. lign., der beskriver institutionens overordnede formål). - er den privat, hører den til en organisation, får den tilskud fra staten, ”community” eller hvorfra? - er der forældrebetaling/brugerbetaling? - Normering

Institutionsbeskrivelse:

Alle lærerne har en mindst 3 årig uddannelse fra universitetet eller lærer college.

I børnehaven er der 350 børn fordelt i 11 klasser. Der er ca. 35 børn i hver klasse til 2 lærer. Der er i alt 30 lærer i børnehaven og 6 køkkenmedarbejdere. Ud af de 30 lærer er der 4 vikarer.
Forældrene betaler et fast beløb for hver klasse. 3-5 årig koster 20$ (100 dkr) om måneden og 5-6 årig koster 10$ (50 dkr) om måneden. Forældrene betaler yderligere 10.000 dong om dagen til mad, dette svarer til 3 dkr.

Børnehaven er det første skridt i det vietnamesiske skole system. Læringen i børnehaven og alle de aktiviteter der laves med børnene er på baggrund af de mål, der er blevet lavet. Der bliver taget udgangspunkt i sprog, kreativitet, social, kognitiv og fysisk indlæring. Dette gøres så det enkelte barn får den perfekte udvikling, barnet bliver god til at tænke og forbedre sine sanser.

Børnehavens hovedaktiviteter og mål laves på baggrund af en plan og nogle retningslinjer, som undervisningsministeriet har fastlagt. Ud fra denne plan er det mere eller mindre børnehavens eget ansvar, hvordan de vil opnå læringen. Planlægning er vigtig. Lærerne laver i samarbejde med ledelsen en ugentlig plan. Her står præcist, hvad børnene skal lave og hvornår. Aktiviteterne er planlagt nøje og hver uge er der et emne, som børnene skal lære om, f.eks. har vi haft en uge, hvor børnene skulle lære om træer, her handlede alle aktiviteter om træer og natur.

Nogle af målene er bl.a. at få børnene til at udvikle dygtighed inden for det, at arbejde i grupper og forberede dem til de kommer i skole. I børnehaven er der meget disiplin, når der er for meget larm, klapper lærerinden 2 gange og så er der ro. Hver morgen er der morgengymnastik, hvor alle børnene skal være med. De er delt op i klasser og der er markeret hvor de skal stå i forhold til hinanden. Når de laver gymnastik går de i takt, som soldaterne også gør.

Noget der også vægtes er gruppesocialisering og ikke så meget individualisering. Meget af læringen foregår i store grupper fx morgengymnastik og alle deres mange remser der skal siges i kor. Børnene skal arbejde i fællesskab, det er lærerinden der bestemmer hvad børnene skal lege med og hvor længe, f.eks. når vi er på legepladsen er det lærerinden der bestemmer om børnene skal rutsje eller gynge.
Alle børnene er lige og skal igennem det samme, selvom det for nogle er alt for svært og for andre alt for let.

Børnene bliver om formiddagen delt op i to hold. Et hold bliver i klassen og lære om f.eks. træer og de andre går ud på legepladsen og leger. Når børnene er færdige med det de skal lære i klassen, bytter de, så ”udeholdet” kan komme ind og lære. Dette gøres fordi klassen er stor og for at børnene skal få mest muligt ud af det.

Dagen i børnehaven der sådan ud:

7.20-8.45 Børnene møder ind i klassen

7.45 (8.00) Morgengymnastik

8.05 Børnene drikker mælk

8.15 Aktivitet i rundkreds med remser eller digte

8.30-9.30 Time med f.eks. træer. Klassen bliver opdelt i to hold, det ene hold har time, det andet er ude på legepladsen.

9.30-10.15 Børnene leger i klassen

10.15-11.30 Frokost

11.30-14.00 Sovetid

14.00-14.30 Børnene bliver vækket og skal rydde deres senge på plads

14.30-14.45 Eftermiddags gymnastik

14.45-15.00 Eftermiddags mad

15.00-15.30 Time med f.eks. tegning, klaver, dans

15.30-16.45 Lege, aktiviteter i rundkreds eller lave gymnastik

16.00-17.00 Børnene bliver hentet

Målformulering:
Beskriv dine mål. (Efter 6 uger) Hvad ønsker du at opnå med din praktik, Hvilke mål har du sat dig. Hvilken viden vil du få brug for for at nå dine mål? Hvilke faglige holdninger har du oplevet må bearbejdes for at forstå den pædagogik og det samfund du færdes i?

Goals

Problem:
1)
I think that the communication is the biggest challenges here in Vietnam, because it is difficult to understand each other, because of the language barrier between the children and I and between the teachers and I. There can be so many misunderstandings and conflicts if the communication is not right.
I believe that the communication is very important in the kindergarden and in the class, possibility I can learn more in the class and in the regular day. My teachers read a lot English and try to learn the language.

2)
How do I make a relation to the children, without any language?

3)
I want to work with two specific children in the class. These two children have some problems when the teachers teach them, they can not follow the rest of the class. I want to work with this, so the rest of the children will get more out of the daily routine, when they are in the kindergarten, and also so them feel that they are being seen and heard. I want to do this, to show how you can motivate a child, without teaching, I will make a memory game and play with them. So they can get enough attention from an adult. I will give them lot of attention and se if that’s could help.

What I will do in my class:
- I will by observations and body language try to understand the Vietnamese language, because then it will be easer for me to understand the children. I will talk to my teachers about the Vietnamese language, so they can teach me how to say the most regular stuff I have to know when I am a student in a Vietnamese kindergarden.

- I know that it is very important that I make some observations about the children and the teachers,
How do the teachers talked to the children?
What do they do to get the children attention? And how??
I have to ask some questions to the teachers about why they talked to the children, like they do. And why the discipline is so important?

Evaluation:

· I want to make observations, where I write, what has happen and how I have developed.

· Reflections about what is going on and my teaching ability.

· I will use my counselor and the teachers to discuss and talk with about different situations and any other things, which will come up.

I finished my goals when:

- I know about why the teachers do as they do. And I have asked them about my questions and talked to them about why and how they teach the children. Maybe we together could find the positive things, the do with the children.

- I have understanding for the kindergarten’s methods and working.

- I have a relation to the children, just using my body language. And they can understand what I want.

- I have been an active part in the daily life.

- I have knowledge and understanding about the Vietnamese culture and their thinking about teaching children. And see the different between Denmark and Vietnam in they way to thinking about that the child should been seen and heard.

Institutionens pædagogik:
(Efter 10 uger) - hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen - hvilke(n) faggruppe(r) udfører det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger i Danmark - (hvilke pædagogiske uddannelser findes der i landet) - hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til børn eller brugere? - er den styret af en “læseplan” eller andre centrale forordninger - hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte - hvilke sider af læringen lægges der vægt på - hvilke specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig - hvordan ser en typisk dag – uge ud?

Hoa Thuy Tien Kindergarten pædagogik

Alle lærerne har en mindst 3 årig uddannelse fra universitetet eller lærer college.
Rektoren i børnehaven har en uddannelse fra universitetet, hvor hun har fået Management diplom og Master diplom. Vicerektoren har en uddannelse som lærerne og Management diplom. Alt personale i børnehaven har en uddannelse, det er vilkårene, for at arbejde i børnehaven. Sideløbende med børnehaven, tager lærerne kurser og går på universitetet, for at dygtiggøre sig. Hver måned bliver der givet point til lærerinden over deres arbejde med børnene, her bliver de bedømt med point fra 1-5. Dette point system gør, at mine lærerinder tænker og overvejer meget hvad de laver med børnene og hvordan de underviser dem.

I Vietnam er der ikke en uddannelse til pædagoger, her har man kun lærer uddannelsen. Det er lærerne der laver det pædagogiske arbejde med børnene. Her i Vietnam bliver man ikke uddannet i anerkendelse – relationer osv. Det vigtigste for lærerne er, at børnene bliver fagligt dygtige.

Læringen i børnehaven og alle aktiviteter gøres på baggrund af de mål, der er blevet lavet. Nogle af målene er bl.a. at få børnene til at udvikle dygtighed inden for det, at arbejde i grupper og forberede dem til de kommer i skole. Undervisningen foregår ved at børnene sidder på stole i en hestesko og skal lytte til hvad lærerinden fortæller. Hun kan f.eks. snakke om et digt der omhandler et træ, og så skal børnene tegne hvad de kan huske.

Børnehavens hovedaktiviteter og mål laves på baggrund af en plan og nogle retningslinjer, som undervisningsministeriet har fastlagt. Ud fra denne plan er det mere eller mindre børnehavens eget ansvar, hvordan de vil opnå læringen. Planlægning er vigtig. Lærerinderne laver i samarbejde med ledelsen en ugentlig plan. Her står præcist, hvad børnene skal lave og hvornår. Aktiviteterne er planlagt nøje og hver uge er der et emne, som børnene skal lære om, f.eks. har vi haft en uge, hvor børnene skulle lære om firkanter – cirkler – rektangel - trekanter, her handler alle aktiviteter det.

Økonomien er ikke til at man kan smide ting ud. Lærerinden er rigtig kreative og kan genbruge alt. De laver deres egne spil ud af reklamer og andre blade. Her klipper de firkanter – cirkler osv. ud og lægger en masse på gulvet. Laver en terning af en plastik firkant hvor de også limer firkanter – cirkler osv. ud. Så skal børnene kaste med terningen og se hvad den lander på. Og så skal de hoppe fra symbol til symbol.

Noget der også vægtes er gruppesocialisering og ikke så meget individualisering. Meget af læringen foregår i store grupper fx morgengymnastik og alle deres mange remser der skal siges i kor. Børnene skal arbejde i fællesskab, det er lærerinden der bestemmer hvad børnene skal lege med og hvor længe, f.eks. når vi er på legepladsen er det lærerinden der bestemmer om børnene skal rutsje eller gynge. Dette gøres på grundlag, at hvis der er et barn der falder og slår sig, bliver den enkelte lærer trukket i løn. Og hernede er det mange penge de bliver trukket. Så lærerinderne er meget overbeskyttet og vælger lege der ikke er for farlige.

Alle børnene er lige og skal igennem det samme, selvom det for nogle er alt for svært og for andre alt for let. Lærerinderne er ikke opmærksomme på at se det enkelte barn, da der ikke er tid til det. Lærerne har en stram tidsplan til at få lært børnene de ting der er blevet vedtaget fra ledelsen. Og derfor er der nogle børn der bliver overset og glemt.

Børnene bliver om formiddagen delt op i to hold. Et hold bliver i klassen og lære om fx bogstaver, de andre går ud på legepladsen og leger, de bytter, når det ene hold er færdig med, at lære. Dette gøres fordi klassen er stor og for at børnene skal få mest ud af det, er det mest hensigtsmæssig, at klassen bliver delt op.

Forældresamarbejde er der ikke meget af i en Vietnamesisk børnehave. Børnene bliver sat af ved indgangen til børnehaven og så løber de selv i klasserne. Nogle forældre kommer ned og siger hej, men det er ikke mange. Om eftermiddagen når børnene hentes er det kun få forældre der kigger ind i klassen og siger hej. Børnene er meget opmærksomme på hvornår deres forældre kommer og så er de klar til at tage hjem.

Min hverdag:
Indlæg i bloggen (Efter 12 uger) Indlægget skal indeholde en beskrivelse af din hverdag således at studerende i Danmark kan få et realistisk indblik i denne. Du må altså gerne skrive noget om hvorledes livet uden for praktikken ser ud, men der skal også være beskrivelser fra din institutionshverdag.

En hverdag i børnehaven

Mit vækkeur ringer klokke 6 – bliver dog liggende i sengen til 6:30 da jeg som regel er meget træt om morgenen. Herefter går jeg ned i køkkenet og spiser lidt morgenmad sammen med Rasmus. Vi smutter hurtigt ned til den store vej for at finde en taxi. Vi orker ikke at tage bussen til arbejdet, da de altid er meget proppet med mennesker og der er meget varmt. Jeg møder klokken 7:30, hvor jeg sidder og leger med de børn der er kommet og snakker med mine lærerinder. De er som regel meget nysgerrige i hvad jeg render og laver når jeg har fri og hvor jeg næste gang skal hen på ferie. Så det bruger vi 20 min på at snakke om. Klokken 7:50 skal alle børnene udenfor og lave morgengymnastik – dette synes jeg er et fantastisk initiativ. Da børnene synes det er sjovt og det giver en fællesskabsfølelse. Bagefter går vi i klasserne hvor børnene bliver undervist i 2 grupper. Først den ene gruppe og bagefter den anden gruppe. Jeg følger den gruppe hvor de to drenge som jeg skal lave forløb med er i. Da jeg på den måde kan få skabt en relation til dem. Klokken 9:45 er der fri leg – børnene kan frit vælge hvilken hjørneaktivitet de vil være med i. Der er køkken - Bygge med klodser – tegne – kigge/klippe i blade. Når de skal vælge hvor de vil være henne skal hvert barn sætte et lille billede op af dem på væggen hvor aktiviteten er, så lærerne ved hvad de har valgt.

Klokken 10:30 er det frokost tid, her vælges der 3 drenge til at stille borde op og pigerne lægger skeer og vaskeklude på bordene. Og så vælges der 2 drenge til at hente madrasserne fra 1 sal. De skal lægge meget præcis – dette bliver tit til en konkurrence imellem drengene, da de bliver stolte over at få lov til at hjælpe.

Efter vi har spist skal børnene sove. De sover 2 – 2 ½ time. De bliver vækket igen klokken 14:00 hvor de skal spise eftermiddags mad og herefter er der undervisning med Kong-Fu – Dans – Klaver – Sang – Tegning. Klokken 16:00-17:00 bliver børnene hentet af deres bedsteforældre og forældre.

Jeg synes at min hverdag i børnehaven er rigtig dejlig, idet jeg får lov til at være en del af det hele. Jeg hjælper med at feje gulvet og vaske det. Jeg må dog aldrig hjælpe med at vaske op. Men her får jeg så kvalitets tid med børnene.

Jeg er nu startet på mit forløb med 2 af drengene. Mine lærerinder synes det er rigtig spændende og har givet mig lov til at tage dem ud af undervisningen for at lave mit forløb.

Livet uden for børnehaven:

Når jeg kommer hjem fra arbejdet er jeg som regel meget træt i hovedet da man bruger meget af sin energi på at observere og prøve at forstå det vietnamesiske sprog, Så jeg bruger tid en time på værelset med at tjekke mails og få vasket tøj. Thuy har vi gjort til vores køkkenchef, så hun laver mad til os i vores store køkken. Hun laver noget fantastisk vietnamesisk mad.

Weekenderne bruger jeg på at få shoppet en del og se Hanoi by. Rende til de forskellige skræddere og tjekke div. Kjoler man skal ha syet. Tage ind på markederne og købe frugter og stof.
Lige meget hvor længe man har været i Hanoi er der altid noget nyt at opdage og se. I weekenderne bruger vi ikke tid på at lave mad, der går vi ud og spiser og hygger. Vi har fået os et stort netværk som vi bruger meget og ses med.

Jeg bruger meget tid på at planlægge rejser og ture og studere om Vietnam så jeg får mest muligt ud af mit ophold i Vietnam. Rasmus og jeg har været 12 dage sydpå (Saigon og Nha Trang).

Vi har lige været 8 dage i Sapa hvor vi fik set en fantastisk natur, jeg lå dog syg i 3 dage, men det må man jo tage med..:) Vi var ude og trekke og på homestay, dette var meget interessant og spændende.

Nu er jeg ved at planlægge min ferie sammen med min kæreste som kommer den 19 April og er her i 14 dage. Vi skal på en luksus tur til Halong Bay med Rasmus og Thuy. Herefter tager vi til Nha Trang (igen). Jeg synes det er en så smuk by og vil gerne vise ham den.

Om en måneds tid tager Rasmus og Thuy til Hoi An, Da Nang, Hue.

Og de sidste 14 dage jeg har i Vietnam kommer min lillebror ned og besøger mig. Vi skal en uge til Thailand, og se på tigere.

Jeg lægger meget fokus på at nyde mine fridag, da det til tider er meget hårdt psykisk at være så langt væk fra dem man holder af. Det at man hele tiden har fokus på at man skal opleve og nyde Vietnam mens man er hernede hjælper en meget. Man tænker ikke så meget over afsavnet til dem hjemme i Danmark.

Kulturen:
(Efter 16 uger) - hvilke grupper benytter institutionen (er den f.eks. domineret af eller ligefrem forbeholdt specielle sociale, religiøse, politiske, etniske grupper - og har det noget betydning)? - hvordan rummes forskellige kulturtræk i institutionens liv (religion, politiske forhold, mindretal mv.)? - hvilke højtider og fester holder man, og hvordan gør man det? - hvordan inddrages forældrene/familierne i institutionens liv? - Hvilken institutionskultur er der på stedet. Er der diskussioner/refleksioner. Er der stærk styring fra ledelse. Er der udefra vedtagne retningslinier som er bestemmende for arbejdet/pædagogikken?

Kulturen: Vietnam, langt fra Danmark

Når man kommer til et andet land vil der altid være meget man undre sig over og der vil være meget man har svært ved at forstå. Lige pludselig at skulle ha en tilværelse i et så anderledes land, vil man altid støde på en masse problematikker i forhold til den måde man lever på. Da jeg ankom til Vietnam var det hele kaos i mit hoved. Jeg kunne ikke forstå trafikken. Hvorfor er det nødvendigt at dytte hele tiden?? Det er først gået op for mig for et par uger siden, hvor jeg fik anskaffet mig en motorbike. Nu drøner jeg rundt i Hanois gader og synes pludselig at det at dytte giver mening. Med så mange motorbiks er det nødvendigt at gøre opmærksom på sig selv. Vietnamesere bruger hornet til at fortælle den foran at man er lige bagved. Logisk.

Når jeg kigger nærmere på Vietnamesere generelt, er der meget at lære. Jeg har endnu ikke mødt nogle mennesker der hviler så meget i den selv. Hvis man kører eller går en tur rundt i byen, vil man kunne opdage at vietnamesere tit sidder for dem selv og slapper af. Dette kan være på en bænk i parken eller ved vejkanten. Hvis en vietnameser har brug for at slappe af – gør man det bare. Vietnamesere tænker ikke over hvad andre tænker om dem. Noget Dansker kunne lære meget af. Vietnamesere er meget hjælpsomme og hjælper gerne – selvom de ikke lige har tid. Så finder de tiden til det. Vietnamesere er meget socialt anlagt. De sidder altid ude om aftenen og hygger med mad og snakker. Deres netværk er det vigtigste for dem. Hvis man har et stort netværk kan man altid få hjælp hvis man mangler noget.
Vietnameseres måde at behandle andre mennesker på er hel fantastisk. En uskrevet regel er at man rejser sig for de ældre i bussen og taler pænt til dem. I Vietnam er der ca. 30 måder at sige ”hej” på, her kommer det an på hvem man skal sige ”hej” til. Hvis det er en der er ældre end en selv, skal man være meget høflig. Her ses respekt tydeligt.

Når man bliver inviteret hjem til en vietnamesisk familie, vil man også her kunne opleve store kultur forskelle. Middagen/festen varer kun i 3-4 timer. Maden bliver hurtigt overstået og så skal der synges. Måden man får serveret maden på er også meget forskellig fra Danmark – i Vietnam får man det gode mad først. Det undrede mig meget at man ikke også får serveret ris og nudler til maden. Det er meget vigtigt for vietnamesere at man ikke tænker dårligt om dem. Derfor får man serveret det billige mad til sidst. Man skal ikke kun spise sig mæt i ris og nudler. Der er status i mad og måden at sidde på. Status ses også tydeligt i vietnameseres hudfarve. Vietnamesere skygger sig for solen. De bærer altid en paraply – avis – taske eller andet der kan skygge for solen. Hvis man er brun i Vietnam betyder det at man er dårligt stillet i samfundet. For så har man et udendørs arbejde. Det der giver meget status er at være hvid, for så arbejder man sikkert på et kontor eller et sted der er godt betalt.

Det vietnamesiske skolesystem er opbygget efter en elitekultur –hvor man disciplineres ind i traditionel klasseundervisning fra 4-års alderen. Fra halv otte om morgenen til fire, halv fem om eftermiddag går børnene i børnehave og deltager i en skemalagt og struktureret hverdag. Man bruger tid på at undervise børnene, deres leg er mere kontrolleret og styret (emnebestemt) og kravene er store. Intet her er efterladt til tilfældighederne, alt har et formål. Hvis man kommer som studerende fra Danmark og vil lave noget med børnene, får man at vide at man skal have en plan over det man vil gennemføre. Lærerinderne og headmaster vil vide hvorfor og hvad det er godt for. Det vigtigste er børnenes læring.
Alt imens deres jævnaldrende i Danmark har fri leg i deres hverdag, leger ude og bliver beskidte, så har de vietnamesiske børn højst en halv time udendørs, det må ikke blive for vildt og børnene må ikke komme til skade, overhovedet. Hvis dette sker – bliver den lærerinde der er ansvarlig for barnet trukket i løn (dog kun en måned). Hvis man havde været i en dansk børnehave ville forældrene kun tænke at barnet har haft en dejlig dag og har haft det sjovt.

Fremtidens forventninger
Børnene vokser op i en elitær kultur, hvor forventningerne er kæmpestore og der ikke er rum til ¬¬¬¬¬¬¬at fejle. Der er ikke plads til de forkerte svar. Det er den gode elev der fremhæves og modtager klapsalver – mens den dårlige kan risikere at blive hånet med håbløshedens rysten på hovedet og latter. Børnene i Vietnam har ikke mulighed for at have deres egne holdninger og derved få dannet deres egen personlighed, idet alt er voksenstyret. Vietnamesiske børn er ikke individer med egne holdninger.
Traditionelle familiemønstre og en restriktiv 2. børnspolitik, har betydet at familiens forventninger til de vietnamesiske børn er enorme. Hvis de ikke er dygtige og flittige skuffer de deres familie, der i fremtiden er afhængige af deres børns succes. Børn er ikke bare børn, men en investering i fremtiden.
For en dansk pædagogstuderende lyder det måske ikke som noget forbilledligt pædagogisk klima at tage sin praktik i. I Danmark er det anderledes, her skal børn helst være børn. De skal lege, trives og være populære blandt deres kammerater. Hvis de tegner dårligt, eller har svært ved at lære at tælle til 50, så går det nok.

Når børn er villige til at lære
Som udgangspunkt var jeg meget skeptisk overfor den pædagogik jeg mødte i min praktik. Det var nogle lange dage. Men det var med beundring jeg så lærerne kalde/klappe børnene til sig, hvordan de satte sig, lyttede, lærte. Ingen uro og uden modstand. Børnene vidste hvad de skulle, de kendte forløbet. Der er ro til at lave aktiviteter, for børnene gav plads til hinanden, lyttede, var glade, smilende, hjælpsomme – og dygtige. Der er generelt meget få konflikter og det er sjældent børnene græder.

Det centrale ved pædagogikken er at dygtiggøre børnene. Alle har store faglige håb og forventninger til børnene, og man skal lære dem så meget som muligt.
Grundstenen i pædagogikken er meget tilsvarende de danske læreplaner, og
undervisningen udformes og tilrettelægges via tema undervisning. Fx har man tre uger om frugt, frø eller hatte og så handler al undervisning om det. På den måde bliver fx frugt udgangspunkt og omdrejningspunkt i al undervisning og leg. De formår at opstille et spændende og inspirerende læringsmiljø. Klassen pyntes op og dekoreres og lærerne forbereder meget (plancher, opgaver). Men en stor del bliver lavet i samarbejde med børnene, så også deres kreativitet kommer til at præge og konstant fornyer udtrykket i deres rum. Men her er der heller ikke plads til at fejle. Børnene skal lave en nøjagtig kopi af det læreren har lavet. Hvis det ikke er godt nok – bliver det smidt ud og barnet må starte forfra. Man ser ikke børnenes forskelligheder.

Pladsen er træng med 34 børn på 40 kvm. Lærerinderne formår nemlig på ingen tid at genskabe et tåleligt miljø for børn og voksne på den plads der er til rådighed. De kender deres børn godt og børnene hører efter. Lærerne tilbringer mere end 50 timer i børnehaven om ugen. De er de gennemgående voksne i barnets hverdag og kun suppleret af andre professionelle faglærere der hentes ind til fx dans, tegning og Kung Fu. De er tilknyttet børnegruppen for et år og har aldrig en sygedag.

Lærerne arbejder under et fælles kodeks, et sæt af værdier.

Værdisæt i Hoa Thuy Tien Kindergarten
Elske arbejdet, Elske børnene
Være eksemplarisk, Selvsikker
Aktiv, Kreativ
Elegant og Moderne

Inden hjemrejse til Danmark:
ndlæg i bloggen om: (Inden hjemrejsen) Hvordan præger din danske baggrund dit pædagogiske arbejde på stedet? - Fx udfra hvilke problemer, udfordringer og dilemmaer du har stået i? Hvad har du lært om dig selv? - På hvilken måde har opholdet i udlandet påvirket dig? - hvorledes reagerer du i fremmede forhold - Er der noget i dit menneskesyn og barnesyn der evt. har ændret sig - andet

Hjemkomsten til Danmark:
Efter hjemkomsten. Afrunding af din blog. Skriv en kort opsamling og fx lidt om at vende hjem samt et venligt farvel til dine læsere.

Nu er der kun 12 dage til jeg rejser...

2008-01-16T02:34:00.000-08:00

Nu er der kun 12 dage til jeg har pakket min kuffert og rejer mod østen, Vietnam. Jeg skal ned og være studerende i en børnehave med 400 børn. Dagene nu går stærkt, puha....

Der er nok at se til.. Jeg har opsagt min lejlighed og smidt alle mine møbler ud. Lige nu bor jeg i min kuffert hjemme hos min kæreste. Jeg har ikke nogen fast base og er meget frustreret. Frustreret over hvad jeg skal over til. Hvad skal jeg mon over og lave? Kan jeg overhoved kommunikere med dem? Hvor skal vi bo henne? Hvordan bliver det at bo sammen med 6 andre studerende som man ikke kender? Hvordan bliver det at komme hjem til Danmark igen? Der er så mange spørgsmål der flurere rundt i mine tanker. Det er spørgsmål jeg ikke kan få svar på før jeg kommer derned.

Dagene nu går med at sige farvel til veninder, familie og kæresten. Det er det hårdeste jeg har prøvet. Men tanken om at jeg skal ud på en kæmpe oplevelsesrejse holder humøret oppe.

Min kuffert er som sagt pakket, flybilletten ligger i håndbagagen og computeren er gjort klar med film og musik så jeg kan klare mig. Jeg mangler kun at bestille en rejseforsikring... Men det kommer nok...:)

På mandag skal jeg til eksamen i pædagogik, dette gør det heller ikke lettere for mig at slappe af og nyde dagene inden jeg skal rejse. Jeg lukker mig inden de 3 dage eksamen varer og håber på at jeg kan koncentrere mig til at tænke pædagogiske teorier.

Jeg har gjort mig en masse tanker omkring pædagogikken i Vietnam. Hvordan arbjder de med børnene?? Hvor meget indflydelse kommer jeg til at have??
Vi har samlet penge ind til børnene i børnehaven, Så vi evt kan købe lidt legetøj eller andre ting de mangler. Jeg modtog igår en kasse fra LEGO med legetøj som de har sponsoreret til børnene.