Ferie i Vietnam og Cambodia

Så gik ferien endelig til en lille by – Hoi An, jeg havde set meget frem til den ferie, havde hørt meget godt om byen og ikke mindst alle skrædderne der er i byen. Thuy og jeg tog toget ned til Hoi An, det tog 14 timer, og så en lille køretur i taxi på 30 minutter. Thuy og jeg havde hjemmefra printet en mase billeder ud af tøj vi ville ha lavet. Da vi ankom til hotellet gik vi direkte i gang med at bestille tøj. Jeg havde alligevel ikke regnet med jeg ville få lavet så meget, men man kan ikke lade vær..:) Thuy rejste med toget hjem mandag morgen – med alt mit nye tøj, så jeg ikke skulle slæbe det med til Cambodia. Rasmus kom ned til mig da Thuy tog hjem, og så gik vi i gang igen med at få syet en masse tøj.
Efter et par dage tog vi ned til en lille by, Mui Ne. Her skulle være virkelig fantastisk havde vi hørt, så det ville jeg ned og se. Da vi efter 13 timer i tog ankommer til Mui Ne, tror jeg ikke mine egne øjne, jeg kigger på Rasmus og siger at vi er stået af et forkert sted. Aldrig har vi oplevet noget lignende. Uden foran ”stationen” er 2 små købmænd og ellers ingenting. 2 motorbike mænd dukker op og tilbyder at køre os til byen. De vil have 200.000 VND, hvilket vi synes var lidt meget. Altså lige indtil vi hører der er 47 km til byen. Sikke en tur. Vi sad med al vores opbakning på ryggen (20 kg) plus en håndbagage.

Byen virkede meget øde da vi endelig nåede frem. Efter 4 forskellige besøg hos de forskellige bungalows, fandt vi et lille billigt guesthouse. Vi havde aftalt at tage et billigt den første nat og så overnatte på et lidt mere luksuriøst anden nat. Om aftenen da vi er ude og få en øl, stødte vi dog på et sted med små hyggelige bungalows helt ned til vandet. Et super lækkert sted til kun 15 dollars per nat. Til stedet er tilsyneladende Mui Ne´s bedste samlingssted for fest mennesker. Så blev det vist ikke meget bedre. Mui Ne var hel fantastisk...!!!


Med kun 2 dage i Mui Ne skal der ses lidt. Vi besluttede at leje en jeep og se de få seværdigheder der er var. Bl.a. var der et sted hvor man kunne kælke på kæmpe sandbanker.



En lille fiskehavn og et fantastisk vandløb omgivet af klipper blev det også til.



Tilbage i vores resort, står resten af dagen på ren afslapning ved stranden og kølige drinks. Om aftenen stødte vi på et kærestepar fra Irland, som vi delte et par sjusser med. De var rigtig hyggelige og nød tydeligt at få lidt selskab. Vi synes da også det er fedt med en af samme køn at snakke med.

Fredag morgen var det min fødselsdag. Rasmus overraskede mig med morgenmad på sengen, så klokken 08.00 stod 2 tjenere med omelet, brød og kaffe. Efter morgenmad havde vi 5 timer inden vi skulle med bussen til Saigon og dem brugte vi på stranden med computeren og lavede workshop. Det var nu meget gode og lækre arbejdsforhold...:) Klokken 14.00 bliver vi hentet af en bus på vores hotel. Den 4 timer lange tur til Saigon blev desværre på grund af trafik til 6 timer. Så jeg havde en dejlig fødselsdag i en bus fyldt med turister..

Søndag morgen fløj vi til Cambodia. Og da vi landede i Siem Reap, er det den flotteste lufthavn jeg nogensinde har set. Den er meget lille og den har kun plads til at små fly kan lande der. Selve lufthavnen ligner det resort vi boede på i Mui Ne. Virkelig flot..
Vi tager en tur rundt i byen, da vi bla skal finde en busbillet til Sihanoukville, som ligger nede sydpå. Den finder vi plus lidt souvenir og en lokal tuk tuk,(som er en motorbike med en lille vogn bagpå) der kan kører os til Angkor Wat mandag morgen og vise os rundt. Mandag morgen blev vi vækket 04.30. Vi skal ud og se solopgangen ved Angkor Wat templerne. Det var helt vildt så mange turister der var på vejene. Det var tydeligt at alle turister i byen kun er her for en ting. Solopgangen er helt fantastisk.



Angkor Wat (templet i Angkor på khmer) er det mest berømte tempel i ruinbyen Angkor i det nordlige Cambodia. Tempelkomplekset blev bygget af kong Suryavarman 2. (1113-1150) som en hinduistisk helligdom for guden Vishnu og forestillende det hinduistiske univers. I 1300- eller 1400-tallet konverteredes templet til en theravada-buddhistisk helligdom, hvilket det mere eller mindre fortsatte med at være helt til i dag, selv om resten af Angkor blev opgivet i 1500-talet.
En voldgrav og en ydermur omslutter tempelområdet. Hovedbygningen består af gallerier med stenrelieffer rundt om de indre gårde, hvor der er bassiner (uden vand), og den centrale bygning, på hvilken de fem tårne står. Hovedindgangen er fra vest, og der kommer man via en lang bro over voldgraven til hovedporten i ydermuren.


Det var en vanvittig oplevelse. Aldrig har jeg set noget så stort. Vi snakkede med en indfødt, der fortalte os at stenene der er brugt til de mange templer er hentet fra et bjerg 60 km væk og 700 elefanter har trukket de tunge sten. Men hvordan de har båret sig ad med at få bygget de store templer der er over 60 meter høje, kan ingen svare os på.



Vi blev fra starten af ferien enige om at vi ville se stranden når vi kom til Cambodja, så tirsdag morgen tog vi bussen mod Sihanouk Ville. Det var en tur på 8 timer. I Sihanouk Ville fandt vi et lækkert guesthouse til 5$ og får lidt mad på restauranten der ligger til. Det var desværre ikke for godt vejr, så vi fik ikke så meget ud af aftenen.

Da vi torsdag morgen da det stadig væltede ned, valgte vi at tage bussen tilbage til Phnom Penh. Det viste sig at være et godt valg, for der var vejret noget bedre. Vi havde inden afrejse hørt at byen skulle være rigtig ulækker på grund af skrald, men så slemt oplevede vi det ikke.

Fredag beslutter vi at se Killing fields. Inden besøgte vi en nedlagt skole, som Khmer Rouge brugte som fængsel under Pol Pots besættelse fra 1975-78. Stedet blev kaldt Tuol Sleng og er nu omdannet til museum. Der er billeder overalt, men de mennesker der blev holdt indespærret og det ene var mere forfærdeligt en det andet. Der var ligeledes mange fortællinger fra bl.a. overlevende, men også fra fangevogterne. De værste billeder var dog fra stedets torturkammer. Det var virkelig hårde midler der blev taget i brug.



Herefter kørte vi ud til en skydebane der skulle ligge i nærheden. Vi havde hørt at man kunne skyde med en bazooka og var man lidt følelses kold, kunne man købe en ko på stedet og blæse den i luften. Det viste sig at være sandt, men det kostede 350$ hvilket var lige i overkanten af hvad vi ville af med. Herefter fortsatte vi ud for at se Killing fields. Som det første var der oprejst et stort tempel, hvor størstedelen af kranierne fra de 16.000 ofre lå til offentligt skue. Selve Killing field bestod af en masse udgravninger efter menneske knogler. De steder hvor der var fundet massegrave, var der rammet ind og skrevet antal døde på et skilt. Også de gamle bygninger der havde ligget der, var beskrevet på tavler og lignende.

Evaluering af mit ophold

Børnehaven:

Min udlandspraktik har været fuldt med overraskelser og udfordringer. Det var svært at vænne sig til at arbejde i en anden pædagogisk virkelighed, hvor tvangsfordring, disciplin og timelang klasseundervisning for femårige er daglig kost. Mine fordomme er blevet sat i skak og meget har krævet forklaring og forståelse. Vi er her langt væk fra Danmark og danske normer. Det har taget tid at forstå deres virkelighed, men her ved slutningen af forløbet, må fordomme og tidligere antagelser stå til skamme. Jeg har lært meget, fået nye input og ny inspiration.
Ved ankomst havde jeg naive tanker om at skulle komme herned – med alt min viden og uddannelse – og ændre bare lidt ved deres praksis. Og lidt er da blevet ændret – men det som for alvor er blevet ændret – er nok den pædagogiske værktøjskasse som jeg tager med hjem herfra.

Det har været noget af en blandet fornøjelse at være studerende i en vietnamesisk børnehave. Det har været en kæmpe oplevelse, ingen tvivl om det, men der har også været mange forskellige følelser i spil. Dette især på grund af sproget, der har været en stor frustration for mig. Forstået på den måde at, det sjove ved at være i en børnehave gruppe er de små finurlige ting der bliver sagt af børnene i løbet af dagen. De har selvfølgelig også været her, men når det så foregår på vietnamesisk, ja så forstår jeg det jo ikke. Børnene har dog været dejlige og det har været sjovt og lærerigt at skulle gøre alt via sit kropssprog. Men jeg har også klaret mig fint med at tale dansk til børnene, det har hjulpet mig meget, idet det er meget hårdt at skulle gå en hel dag uden at sige et eneste ord. Jeg har brugt meget energi på at prøve at forstå hvad der bliver sagt til børnene og hvad der skal ske den pågældende dag. De sidste 2 måneder har været meget hårde for mig i børnehaven, jeg gik en uge med en knude i maven og vidste ikke hvad og hvorfor jeg havde det dårligt, jeg måtte til sidst pukke under og give mig til at græde. Jeg græd over den frustration jeg havde omkring mine lærer. De brugte ikke mere tid på at forklare mig noget og jeg måtte bare følge med. Jeg havde følelsen af at jeg ikke gjorde mit arbejde godt nok. Det var meget hårdt for mig. Personligt har jeg meget svært ved at fortælle hvis jeg har det skidt, og at jeg nu skulle til at snakke med nogen om det, hvor sproget ikke er der, var svært. Til sidst fik jeg forklaret mine lærer hvordan jeg havde det og at jeg ikke havde haft det godt længe. Det viste sig at mine lærer ikke turde tale med mig fordi de ikke kunne forstå engelsk og så lod de mig bare være. Nu er vi startet på nul igen, nu foregår al kommunikation med papir og blyant. Jeg har lært at tænke kreativt og tegne meget…☺ Jeg ved også godt at det er hårdt at have studerende fra DK som skal stille spørgsmål og have alt forklaret, for de vietnamesiske lærere har en meget lang arbejdsdag. Fra 07.00 til 17.30 hver dag. Og det er altså 5 dage om ugen, hvilket bliver til en arbejdsuge på over 50 timer. Trods det er de som regel smilende og venlige. Men ville dog ønske at de ikke var så konfliktsky og havde sagt til mig når de ikke kunne forstå det jeg sagde. Hver gang jeg sagde noget, smilede de bare og sagde okay eller yes.

Jeg har haft en arbejdsuge der hedder 4 dage. Mandag til onsdag fra 07.30-16.45 og så torsdag fra 07.30-12.00. Fredag har jeg haft fri og det har været nødvendigt. For efter 4 dage på arbejde hvor alt omkring mig er fremmed, er man godt træt i hovedet torsdag eftermiddag. At man kan vænne sig til at sidde i et rum hvor et fremmed sprog kører over hovedet på en, troede jeg ikke var muligt, men det kan altså lade sig gøre. Men mentalt slider det på en, da hjernen automatisk prøver at forstå alting ubevidst.

At bo i Vietnam

Det har været noget af en omvæltning at bo i Hanoi by, da jeg kommer fra en dejlig lille by Køge - så pludselig at befinde sig midt mellem 2 millioner mennesker tog lidt tid at vænne sig til. Og så alt den trafik. I starten virkede det meningsløst at skulle bevæge sig udenfor. Larm og smog fyldte gaderne og det tærede på ens kræfter, fordi man hele tiden skulle være ekstra opmærksom.
Lige fra starten har jeg oplevet det vietnamesiske folk som utroligt venlige. Nogen gange så meget så man blev helt nervøs for hvad de ville have for det. Folk på motorbikes der stopper op på gaden for at hjælpe dig med at skaffe en taxa eller købmanden der bærer dine ting ud til motorbiken hvis det var tungt.
Hverdagen hernede har vi været gode til at få til at hænge sammen. Vi har boet 3 studerende sammen i et hus og vi havde fri samtidig hver dag, hvilket gjorde at vi var hjemme samtidig. Så brugte vi som regel lige en halv time sammen i stuen, hvor vi snakkede lidt frem og tilbage. Herefter lavede vi mad og spiste sammen. Og efter mad kunne man så ellers gå hvert til sit hvis man havde brug for det. Vi var så heldige at have tv og dvd i stuen, så vi har brugt mange aftener sammen og set film. Weekenderne har vi som regel brugt sammen med forskellige mennesker vi har mødt hernede. Især igennem den danske ambassade har vi mødt mange. Den første tirsdag i hver måned, har der været dansker kom-sammen og her støder man hver gang på nye folk. Det er blevet til mange gode byture hernede og Vietnam er et fedt sted at gå i byen. Det eneste minus er at alt lukker ned ved 01.00 tiden. Eller – de sætter skodder for vinduerne og håber på at politiet ikke kommer forbi og lukker det.
Den sidste halvdel af min praktik lejede jeg en motorbike. Det har været en fornøjelse og gjorde alting lidt nemmere. Man har meget mere lyst til at gøre forskellige ting, da det er en del lettere at komme rundt og selv bestemme hvilket tempo man køre i.

At der allerede er gået 5 ½ måned eller 165 dage, kan jeg slet ikke forstå. Tiden er gået alt for hurtigt hernede og det bliver mærkeligt at skulle sige farvel. Mest fordi man måske aldrig ser de her mennesker igen. Det gør ondt at tænke på, så det er vigtig at fokusere på de ting og oplevelser der har været gode. Dem er der heldigvis mange af. Der er mange minder der altid vil være i min hukommelse.
Det har været de 6 mest fantastiske måneder i mit liv – det at få så stor en oplevelse med hjem i bagagen er så fedt. Jeg har lært utroligt meget og ikke mindst om mig selv. Mit ophold i Vietnam har også været utrolig hårdt for mig. Jeg har savnet min kæreste utroligt meget, og mange gange følt at jeg ikke har været en god nok kæreste overfor ham. Tidsforskellen på 5-6 timer gør at man ikke altid lige kan fange hinanden på skype eller mobilen. Og det gør virkelig ondt indeni. Jeg har den mest fantastiske kæreste i hele verden og han har virkelig støtte mig og været forstående, og det har hjulpet meget på humøret. Følelsen af at jeg føler at jeg har svigtet min familie og veninder fordi man simpelthen ikke har tid til at skrive mails til alle sammen gør virkelig ondt indeni. Men jeg ved også at de alle står der når jeg kommer hjem igen. Og det er en dejlig følelse, glæder mig meget til at komme hjem ti dem alle sammen igen.

Jeg ved godt at afsavnet til dem derhjemme kan skræmme folk til ikke at ville tage sin praktik i Vietnam, jeg mener virkelig at det har været den største oplevelse i mit liv og veninderne, familien og ikke mindst kæresten står der når man kommer hjem igen.

Cat Ba

Så tog Anine, Emil, Rasmus og jeg en weekend tur til en ø der hedder Cat Ba, vi trængte meget til frisk luft. Vi havde alle været der før, men det at komme lidt væk fra Hanois gader og travlhed er altid dejligt. Vi tog en taxi til en busstation lidt væk fra Hanoi centrum, her tog vi en bus til en by ved vandet, hvor vi fandt en båd der sejlede til Cat Ba. Turen til Cat Ba tur/retur kostede omkring 100 dkr. Billig weekend.

Første dag tog vi på stranden for at bade, her fik Anine og jeg en ide om at svømme temmelig lang ud for at se hvad der var på den anden side af en klippe. Da vi nåede derud, svømmede jeg lige ind i en brandmand - det tog mig ikke 2 sekunder at beslutte at jeg gerne ville tilbage på land igen.. Og der var meget langt tilbage. Jeg tænkte straks de værste tanker - men der blev heldt en øl ud over min arm og så faldt jeg til ro igen. Om aften var det heldigvis væk.

Dagen efter lejede Rasmus og jeg en motorbike hver, vi susede rundt på øen og nød ro'en og den friske luft. Senere på dagen fik Rasmus øje på en chopper, som han gerne ville prøve...

Bryllup

For 14 dage siden blev vi inviteret til bryllup af en fra arbejdet. Rasmus og jeg havde dagen før snakket om at det var utroligt at vi ikke havde været med til et bryllup endnu. Men så fik vi endelig en invitation. Vi blev meget glade og glædede os helt vildt til at komme med og se hvordan man holder bryllup i Vietnam.

Dagen inden brylluppet kontaktede vi Ha fra børnehaven for at høre hvordan og hvorledes det ville foregår og hvilken påklædning vi skulle ha på. Vi fik af vide at det var høfligst at komme i pænt tøj - jakkesæt og kjole.

Vi ankom kl 11.30 som stod på invitationen, Vi havde ikke fået af vide at man skulle komme en halv time før og tage imod brudeparret. Så det missede vi lige. Men ellers handlede om hvor mange øl man kunne nå at drikke på en time, for længere måtte man ikke være der. En meget speciel oplevelse, men super fedt. Man fik drukket en masse øl...:) Ideen med at man skal skåle og bunde sin øl, handler om at man på den måde ønsker held og lykke til familien man skåler med. Og da vi kom fra Danmark var der meget prestige i at skåle med os - puha...:)

Tiden flyver af sted

Tiden flyver af sted hernede, jeg forstår ikke at jeg kun har 52 dage tilbage i Vietnam. Jeg planlægger meget lige for tiden for at være sikker på at jeg når det hele inden jeg rejser hjem til DK igen. Jeg skal have klaret nogle gaver til mine lærerinder - som jeg skal sige farvel til allerede på torsdag. Det er så underligt. Jeg har ikke en eneste fri-weekend tilbage inden jeg står på dansk jord igen, det er så vildt at det er gået så stærkt. Vi har 14 dages tvunget ferie, da børnehaven lukker, her rejser rasmus og jeg ned sydpå - hvorefter vi rejser en uge til Cambodia. Weekenden efter skal min fødselsdag fejres og herefter kommer min kære lillebror ned og besøger mig - og så skal vi hjem.
Når jeg tænker tilbage på at jeg har været her i 4 mdr nu synes jeg det er lang tid - jeg har oplevet en masse, fået en masse ny viden omkring en anden kultur. Fået et indblik i en vietnamesisk børnehave. Hele denne oplevelse/eventyr har været så fantastisk. Kan kun anbefale at rejse herned.

Litteratur templet med mine unger

Så blev det min tur til at komme på tur med min klasse. Vi skulle en tur til Litteratur templet. Det var noget af en oplevelse, alle forældrene var med for at tage billeder af deres børn. Hvert 5 min. blev alle børnene stillet op til endnu et gruppebillede. Og det var ikke noget der lige blev klaret - nej de alle skulle stå på en hel bestemt måde.

Middag med mine lærerinder

Så blev Rasmus og jeg inviteret ud og spise med mine lærerinder. Det var rigtig hyggligt - selvom kommunikationen ikke rigtig fungerede...:)

Vi fik forret, hovedret og desert for lige omkring 100 dkr. Fantastisk.. Mine lærerinder var hurtige om at bestille en stor øl til Rasmus hvor de bagefter spurgte hvad jeg ville drikke. De fik noget af et chok da jeg også ville have en øl. Herefter bestilte de øl til os alle sammen og det var en super hyggelig middag.